Nu er juletræet 2017 hentet ind ude fra Vestskoven her på Nordgården ved Jammerbugten. Om fem dage skal det tændes i den store stue, hvor der er fem meter op til det øverste af loftet. Vi valgte i år en nordmannsgran (Ables nordmanniana), som vi har haft øje på længe. Den er tre meter høj og smal af grangrene langs stammen. Sommetider er det sitkagranen (Picea sithchensis), vi vælger, fordi vi har i hundredvis af dem i Vestskoven og Porsemosen.
Og det er jo det enestående ved at have et område på 50 tønder land, hvor der er så meget skov bestående for størstedelens vedkommende af sitkagraner, nordmannsgraner, rødgran (Picea abias).
Vestskoven blev hårdt ramt af stormen Bodil, men nu vælter det op med nye graner overalt i den skov. Flere tusinde små nye skud.
Hvad skal vi vælge? Det bruger vi mange uger på at finde ud af. Vi skal bruge to juletræer. Et til Storstuen og et til gårdspladsen uden for hovedindgangen. Det udendørs træ er på højst halvanden til to meter. Her ophænges de elektriske lyskæder, som jo i disse uger dominerer hele det danske landskab – fra Gedser til Skagen. Måske lige i overkanten visse steder; men Gudrun og jeg er også ”med på vognen”.
Gudrun og jeg har den skik, at vi hver dag synger en julesalme/julesang ved morgenbordet. Det er en herlig lykkestund. Og så kommer jo minderne fra vor barndom i 1940’erne og 1950’erne med eksempelvis Mogens Lorentzens ”Juletræet med sin pynt” med Egil Harders melodi fra 1940. Det er noget, der rammer os lidt i hjertet. Den blinde komponist Egil Harder gav sommetider koncert på Rude Strand Badehotel ved Aarhusbugten, der senere blev til Pensionisthøjskolen Rude Strand, hvor Gudrun og jeg var forstanderpar i mange år. Da havde vi på højskolen julekurser, hvor netop julens historie blev fortalt, ”H.C. Andersen og den borgerlige jul 1805-1875”, om Peter Krohn, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann.
Og vi har bøgerne fra dengang endnu liggende i vort juleskab, hvor så, når juletræet bæres ind i den store stue her på Nordgården, sættes på fod og bliver pyntet med julestads, ja, da synges Lorentzen og Egil Harder igen: ”Hjerter klippet med en saks/ af den fingernemme slags,/ kræmmerhus med krøllet hank,/ som så let får en skavank,/ kurve, kugler, fugle, flag,/ op og ned og for og bag…”.
Så tog vi til vor have ved Rude Strand. Et par herlige dage. Og vi glæder os, til dagene begynder at tage til. I væksthuset skal der vandes med vandkander, efter at vi har lukket de udvendige haner mod frosten.
Og nu begyndte det at sne. Samsø og Tunø lå der ovre bag Saksild-bugten, hvide perler for øjet. Jo, vi er et lykkeligt folk: ”Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne…,” skrev Helge Rode (1870-1937). Han havde ret!