Prøv avisen
Julekalender

6. december: Jyske Lov og skriften på Københavns Byret

”Med lov skal man land bygge” er et udtryk, som har sin oprindelse i romerretten, altså den ret, der gjaldt i Romerriget, og som har haft en afgørende rolle i den europæiske retsudvikling. Foto: Finn Heidelberg/Polfoto

Byretten i København rummer en genkendelig vending, som har sin oprindelse i Jyske Lov. Lovbogen blev skrevet af kirkens folk i 1241 og bygger på et kristent livssyn, forklarer Det Kongelige Biblioteks direktør

Over indgangen til Københavns Byret står de bevingede ord: Med lov skal man land bygge.

Samme vending findes også indledningsvis i Jyske Lov, en lovbog, som blev udstedt under kong Valdemar Sejr i 1241. At byretten og en gammel lovsamling skulle have noget at gøre i denne julekalender om kristne spor i det danske samfund, skyldes tilblivelsen af Jyske Lov. Lovbogen var nemlig aldrig blevet til noget uden kirken, fortæller Erland Kolding Nielsen, der er direktør for Det Kongelige Bibliotek.

”Hvis man tror, at Jyske Lov har kirkeretlige paragraffer, så tager man fejl. Det handler i stedet om eksempelvis arveret og strafferet. Og det kapitel, der omhandler dåben, skal i højere grad læses ud fra en praktisk og arveretlig synsvinkel. Ikke en kristen. Men selvom Jyske Lov ikke er en kirkelov, så afspejler loven alligevel kristendommen indirekte,” forklarer direktøren.

Han fortæller, at kirkens folk i store træk var de eneste, der kunne læse og skrive på det tidspunkt. De folk, der blev uddannet i at skrive, var som oftest folk af kirken.

”Det var kirkens embedsmænd, og det var dem, som blev bedt af kongen om at skrive Jyske Lov,” siger Erland Kolding Nielsen.

Derudover er det klart, at loven er et produkt af et kristent samfund og et udtryk for, at man ser retssamfundet i et kristent lys, forklarer biblioteksdirektøren.

Erland Kolding Nielsen bruger på ny sætningen over indgangen til Københavns byret. ”Med lov skal man land bygge” er nemlig et udtryk, som har sin oprindelse i romerretten, altså den ret, der gjaldt i Romerriget, og som har haft en afgørende rolle i den europæiske retsudvikling, forklarer Erland Kolding Nielsen.

Det ses ifølge biblioteksdirektøren længere inde i samme kapitel af Jyske Lov. Her finder Erland Kolding Nielsen nemlig et afsnit, som er stærkt inspireret af kirken.

Her står således, at ligesom kirken styres af pave og biskop, så skal hvert land styres af kongen og hans embedsmænd.

”Man drager en parallel fra staten og kongen til kirken og kirkemagten. På den måde er lovgivningen stærkt inspireret af kristendommen, selvom det altså først var lidt senere, at kirken begyndte at udstede egne love,” forklarer Erland Kolding Nielsen.

Indtil nu har Jyske lov været betragtet som landskabslov kun gældende for Jylland og Fyn. Men det er en forkert opfattelse, siger Erland Kolding Nielsen, som fortæller, at han snart udgiver en bog med dokumentation herfor.

”I samtiden blev lovbogen omtalt som Danske Lov og fungerede som rigslov for hele landet,” siger han.