Prøv avisen

Kærligheden er ikke et regnskab

Medlemmer af Scientology ses her indvie organisationens kontor i Berlin i 2007. Netop i Tyskland er konkurrenten Rons Org ved at etablere sig som alternativ forkynder af L. Ron Hubbards lære. Foto: Leif Tuxen.

Ole Hartlings anden kone døde sidste år. Hun sagde noget til ham, der var så uventet, at det ændrede hans måde at tænke kærligheden på

Katrine skulle opereres. Det var en omfattende operation, men jeg tænkte ikke så meget over de mulige konsekvenser eller jeg fortrængte dem.

Jeg sad ved hendes side og holdt hende i hånden. Hun kunne godt lide min stemme, sagde hun ofte. Og jeg talte meget til hende. Men så sagde hun noget, som var så overraskende, fordi det udfordrede min måde at tænke på. At møde hende har gang på gang og forunderligt kuldkastet mine forestillinger om kærlighedens væsen, og alligevel overraskede hun igen:

Ole, du skal ikke være her, når jeg skal bedøves.

Det virkede chokerende mærkeligt for mig. Hvorfor dog ikke? Hvorfor ville hun ikke have, at jeg var der, når noget voldsomt skulle ske, så jeg kunne støtte hende? Havde hun alligevel ikke brug for mig? ilede det gennem mit hoved. Men så forklarede hun det, og hun vendte op og ned på min måde at tænke på. Pludselig kunne jeg forstå det og se det med hendes øjne. Jeg indså, at hun netop havde brug for mig og allermest for mig.

LÆS OGSÅ: Størst af alt er kærligheden

Hun sagde: Hvis du er der, vil jeg hage mig fast til dig, røre ved dig, lytte til din stemme og måske være mindre bange. Men jeg vil også være mere bange...

Jeg var forbløffet: Mere bange?

Hendes svar var alvorligere og kærligere, end jeg kunne ane:

Når jeg skal have taget blodprøver, får injektioner og undersøgelser og så videre, vil jeg være tryg, når du er hos mig. Men når jeg skal bedøves før den store operation og ser dig ind i øjnene og skal til at glide væk, vil jeg være mere bange for det liv, jeg måske skal miste.

Det var en kærlighedserklæring, men den var uventet, fordi den ikke passede med mit håndterbare regnskab. I min verden skulle man selvfølgelig være til stede, når ens kone skal gennemgå en alvorlig operation. Det er sådan et indre regnskab, jeg ubevidst fører: Hun holder af mig, fordi jeg er der og viser, at jeg elsker hende. Jeg er elsket efter fortjeneste, fordi jeg pligtopfyldende opfylder, hvad enhver da også ville finde rigtigt i den situation. Men hendes ønske omstødte det logiske i regnskabet.

For det, hun sagde, var jo, at det var mig, hun elskede, og ikke det, at jeg opfører mig moralsk rigtigt og pænt. Det var mig, hun ikke ville miste, og ikke det, jeg gør.

Hun lærte mig, at kærligheden ikke kan forstås med forstandens og logikkens sprog. Den kan kun erfares gennem hjertet. Det lyder måske oplagt for nogle, men jeg har altid tidligere haft en forestilling om, at jeg skulle være flink og god for at blive holdt af. Jeg har været vant til at anskue tilværelsen ret logisk. Jeg forventede, at holdt jeg hende i hånden, mens hun døsede hen, ville det være det bedste for hende. Det ville understrege vores nærhed, og det ville passe med, at der var grund til at holde af mig.

Hendes ord blev igen en åbenbaring for mig. Det var livet med mig, hun var bange for at miste. Hun befriede mig for forestillingen om, at det var mit ansvar at blive holdt af. Jeg ved, at jeg har ansvar for mange ting, men på dette afgørende punkt har jeg ikke ansvaret. Det er gaven til mig. Og det var en gave at blive løst fra illusionen om, at kærligheden er en frugt af min egen foretagsomhed. At det ikke er det, jeg gør, som udgør mig. Og som begrunder kærligheden. Jeg har ikke ansvaret, og jeg har ikke magten til at gøre mig elsket.

På en måde vidste jeg det allerede, for min kærlighed til hende var jo heller ikke begrundet selvom det var en glæde at finde og beskrive tusinde grunde. Kærligheden kan ikke fortjenes eller erhverves eller købes eller tvinges igennem. Kærlighedens væsen er, at den kun kan lægge sig frem, den kan ikke forlange sig modtaget. Dens magt er dens afmagt. Hvis man kunne regne på den, ville man ikke regne den for noget. Ja, der er hele tiden paradokser her, for det er netop ikke logik.

Løgstrup sagde det sådan: Når kærligheden er den sublime erfaring, den er, er det, fordi det, som vi selv kan vinde ved, hvad vi udretter, ikke er for stort at regne sammenlignet med, hvad der skænkes os. Hvad vi gør os fortjent til, kommer til kort over for det, som bliver os til del ufortjent.

Katrine fik mig til at forstå sandheden i det budskab. Hvis man skulle vælge mellem at være afholdt og være holdt af, ville man vælge det sidste. Man ville vælge at blive elsket, men kærligheden kan netop ikke vælges. Jeg ved nu, at når man har oplevet at blive elsket, simpelthen fordi man er elsket, forstår man, at kærlighed ikke er et regnskab, der skal stemme med en saldo, der nøje gøres op efter indtægter og udgifter.

Ole Johannes Hartling