Kabel-kommoder skæmmer byerne

I alle danske gadebilleder misklæder kabelkasserne til el og tele helt usædvanlig meget. I Paris ser man dem ikke, kablerne gemmer sig under dæksler, ligesom kloakkerne gør, skriver Peter Olesen

Ofte er kabelkasserne overmalet med grafitti.
Ofte er kabelkasserne overmalet med grafitti.

”Far, hvem ligger begravet der?”, spurgte en femårig dreng sin far på en bytur gennem Maribo. Drengen pegede på en af gadens plastickasser, der stod op ad husmuren.

Faderen måtte forklare drengen, at den pågældende kasse og alle andre lignende kasser i gaderne i Maribo ikke var gravsten, men var kasser indeholdende kabler til telefon og el.

Kasserne pynter intet sted. Alle steder misklæder de, uanset om det er i fine, gamle gader med smukke huse som i Ærøskøbing, Svaneke, Ribe, Ebeltoft, Svendborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa, Helsingør, Dragør eller Køge. Eller om det er i større strøg i større byer som København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Eller for den sags skyld en hvilken som helst anden dansk by, stor eller lille.

Alle dage har det været mig en gåde, hvorfor Dong eller tidligere de forskellige lokale el- og teleselskaber har opført sig så klodset og lidet hensynsfuldt i danske gadebilleder. Vi har at gøre med grimme kommoder af metal eller plastic og ofte helt rigtigt formet som traditionelle gravsten klasket direkte op ad husmure uden nogen form for hensyntagen til æstetikken og til husenes kvalitet. Inde i kasserne gemmer sig kabler til el eller tele, og de er selvfølgelig lettere at komme til, hvis de er over jorden.

Men i Paris, for eksempel, har jeg i mange år nydt at se, at installationer til el, tele og gas gemmer sig under metaldæksler under jorden, under asfalt, brosten eller fliser. Nøjagtig som med kloakdæksler. Og jeg kan så gå og more mig med at se, hvad der gemmer sig her og der, når dækslerne passeres. Her skal reparatøren ned på knæ for at reparere eller lave om. Men det kan åbenbart godt lade sig gøre i Paris, hvorfor så ikke også i Danmark?

Emnet er aldrig noget, vi har haft en debat eller diskussion om her i landet. Det er bare sådan, det er, og åbenbart ikke til diskussion. Og selv ivrige bevaringsforeninger har opgivet på forhånd. Men når jeg kommer rundt og anmelder danske byer ved foredrag, viser jeg altid nogle af de lokale ”gravsten”, og folk griner højlydt og kan så godt se problemet. Historien fra Maribo gør også indtryk.

Hvad med at komme med nogle seriøse bud på, hvordan vi herhjemme kan undgå den æstetiske vandalisme, som ”gravstenene” er udtryk for?

Det vil selvfølgelig være en kæmpe udgift, hvis alle de installationer pludselig over kort tid skulle skiftes ud. Det forestiller jeg mig heller ikke. Men efter et velkomment holdningsskift ville det være ønskeligt, at man fremover ved etablering af nye installationer eller ved ændring af de eksisterende så gravede dem ned i stedet og dermed fik skabt smukkere og renere gadebilleder.

Det kan på lang sigt ikke være umuligt. Selv om jeg selvfølgelig godt ved, at samfundet har andre og mere påtrængende opgaver. Men omvendt har æstetik vel også en rolle at skulle spille i det her land? Man kan vel gå langsomt frem som med for eksempel facadeændringer styret af bevarende lokalplaner. Her forlanger man ikke facaderne ændret til en bestemt dato, men bestemmer, at ved næste ændring, ved næste nye forretningsindehavers overtagelse af en butik, da skal kommunen spørges og være med til at styre skiltningens udformning.

Sådan burde man også kunne gøre her.

Lad os endelig på sigt få mange af de uklædelige ”gravsten” ud af de danske gadebilleder!

Selv dette smukke hus i Ringkøbing har fået placeret en kabelkasse foran sig. – Alle fotos Peter Olesen.
Selv dette smukke hus i Ringkøbing har fået placeret en kabelkasse foran sig. – Alle fotos Peter Olesen.
Og et tvillingepar, dog ikke enæggede.
Og et tvillingepar, dog ikke enæggede.