Kærlige kram og håndtryk mindsker smerte

Empati og fysisk kontakt med et andet menneske kan virke smertelindrende. Hjernebølger kan svinge i takt mellem mennesker, og det sætter gang i hjernens smerte-forsvar, viser ny forskning

Hvis noget gør ondt, er det godt at have andre mennesker tæt på sig – også i fysisk forstand. Ny forskning viser, at det for eksempel kan mindske smerte, hvis man holder en anden i hånden. – Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Hvis det er sandt, at fysisk kontakt i dag viger for digitale møder, og kram erstattes af Facebook-likes, så leverer neurofysiologien et stærkt argument for, at den udvikling er en afvikling. Et nyt studie af menneskers hjerner viser, at høj grad af empati og kærlig berøring mellem mennesker i tætte forhold fører til en formindsket oplevelse af smerte. Holder en mand for eksempel sin fødende kone eller kæreste i hånden, vil hendes oplevede smerte være mindre, end hvis han stod ude på gangen på hospitalet.

Resultaterne af forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) tidligere på året. Men området er nyt videnskabeligt land, så forfatterne bag vover endnu ikke at sige, hvad årsagen er – det er blot påvist. Forskernes bud er dog, at empati og berøring kan få en person til at føle sig forstået, hvilket sætter hjernens smertelindrende belønningsmekanismer i gang.

”Interpersonel berøring udvisker muligvis grænserne mellem jeget og den anden,” skriver forskerne fra University of Colorado Boulder i USA og University of Haifa i Israel.

De benævner fænomenet ”the healing touch” (den helende berøring, red.). Mindre mundret kaldes det også ”interpersonel synkronisering”. Det dækker over, at mennesker i nærkontakt ofte spejler hinandens opførsel. Og i den sammenhæng kan både deres åndedræt, hjerteslag og hjernebølger siges at synkronisere. Men synkroniseringen påvirkes for eksempel af smerte:

”Det lader til, at smerte fuldstændig afbryder denne interpersonelle synkronisering mellem par, og at berøring genskaber den,” siger Pavel Goldstein, som er postdoc i kognitiv og affektiv neurovidenskab og forsker i smerte, til mediet Neurosciencenews.com.

Desuden afhænger synkroniseringen af hjernebølger af graden af empati, den ene føler for den anden. Og jo tættere kontakten er, jo større effekt har det på oplevelsen af smerten. At have en, man holder af, tæt på sig har således en mindre, men dog tydelig, effekt, end hvis personen holder ens hånd. Berøringen er så at sige det, der fuldender kontakten mellem mennesker.

Dermed læner konklusionen sig op ad anden forskning, der tidligere har vist, at det at have nære venner, en god familie eller et bredt netværk er lige så vigtigt som at dyrke motion eller lade være med at ryge og drikke. Et amerikansk studie med titlen Social Relations and Mortality Risk (Sociale relationer og dødelighedsrisiko, red.) har tidligere konkluderet, at nære relationer sænker risikoen for en tidlig død med 50 procent. Det er samtidig anerkendt, at lykke- og kærlighedshormonet oxytocin, som er et af flere signalstoffer, hjernen udskiller, sættes i produktion ved nærkontakt med venner, familie eller andre kærlige relationer. Derfor er det at have gode relationer vigtigt for menneskets generelle sundhed og velvære.

Bente Klarlund Pedersen, der er sundhedsforsker og professor ved Københavns Universitet, Center for aktiv sundhed, har tidligere sagt til Kristeligt Dagblad, at venskaber bør medtænkes som en væsentlig faktor i strategier for sundhedsfremme på grund af deres markante sundhedsmæssige effekt.

”Der er mange gode grunde til, at vi som samfund i højere grad bekæmper ensomhed og understøtter, at sociale relationer bliver skabt, blandt andet en forbedret livskvalitet,” siger hun.