På den sydgræske kaffebar Androuvista kan alt tilsyneladende ske. Caféen ejes af Anna Zervea, der er maniot og har hår sort som den kaffe, hun tilbereder. Caféen ligger i landsbyen Kardamili, hvor mange af indbyggerne enten er i familie med de byzantinske kejsere eller de stærke krigere fra Sparta.
Hver morgen koger Anna i øjeblikket græsk kaffe til mig. Det spændende ved den græske kaffe er, at den ikke brygges, men koges. Jeg placerer mig altid sådan i caféen, at jeg kan betragte hende, når hun laver kaffen.
Med en elegant langsomhed tager hun en af de små, græske kaffekopper, fylder den med vand og hælder vandet ned i en lille kobberkande, en såkaldt brikka. Så tilsætter hun den græske kaffe, hvor bønnerne er malet til et fint pulver. Hun tænder gasblusset med et blårødt klik, pisker med et kaffepiskeris og lader kaffen koge op. Herefter hælder hun den op i koppen.
Det er vigtigt, at skummet, kaimaki, bliver tykt og cremet. Anna regulerer det ved at lade brikkaen glide op og ned under ophældningen. Forleden kom Anna leende hen til mig og viste mig, at der i mit kaffeskum havde dannet sig et formfuldendt hjerte. Det havde hun aldrig oplevet før og hævdede, at det var et mirakel, og at Grækenland havde givet mig en kærlighedserklæring.
Den mest populære kaffe i Grækenland er frappé. Det er en kold kaffe, der blev opfundet ved en tilfældighed i Thessaloniki. Grækerne plejer at tilberede en frappé ved at tage frysetørret pulverkaffe og vand og herefter med en mælkeskummer piske kaffe og vand til et tykt, lysebrunt skum. Straks efter tilsættes vand og isklumper, og kaffen serveres i et smukt glas.
Men opflammet af hjertet i min kaffe ville Anna frembringe endnu et mirakel til mig.
”Jeg vil shake dig en kaffe,” sagde hun. Hun hældte frysetørret pulverkaffe i en cocktailshaker, lidt vand og en isklump. Så satte hun låget på og begyndte at ryste shakeren med ynde. Efter tre minutter åbnede hun shakeren, lod skummet glide ud i et glas, tilsatte vand og serverede mit livs bedste kaffe for mig.
James Bond bestiller altid sin Martini med ordene ”shaken, not stirred”. I morgen, når jeg igen er på kaffebaren, vil jeg droppe min græske kaffe og sige til Anna: ”Mit navn er Stender, Poul Joachim Stender, og jeg vil have min kaffe ’shaken, not stirred’”.