Kaklerne fortæller Lissabons historie

Kakler er karakteristiske for Portugal, og de har endda deres eget museum, Museu Nacional do Azulejo

Museets vigtigste genstand er et bykort over Lissabon fra begyndelsen af det 18. århundrede lavet i blå-hvide kakler. – Alle fotos: Jens Ulrich Pedersen.
Museets vigtigste genstand er et bykort over Lissabon fra begyndelsen af det 18. århundrede lavet i blå-hvide kakler. – Alle fotos: Jens Ulrich Pedersen.

Det lune, men friske klima, de skønne badestrande, den melankolske fado-sang, de krogede korkegetræer i Alentejo, den perlende vinho verde, fodboldspilleren Cristiano Ronaldo... Der er masser af gode grunde til at tage til Portugal. Men alligevel er der én ting, der er mere karakteristisk ved landet end alle de andre, nemlig de blå-hvide kakler.

Selvom traditionen med at fremstille kakler oprindelig er kopieret fra Sevilla i Spanien, da størstedelen af den iberiske halvø var under arabisk herredømme i syv århundreder fra 711 til 1492, bruges kaklerne den dag i dag. Går man en tur i de store byer Lissabon og Porto, ja selv ude på landet, kan man ikke undgå at se dem. For de anvendes stadig hyppigt som byggemateriale og udsmykning på husmure, facader og balkoner. Ligesom de forskønner vægge og bænke på offentlige pladser og udsigtspunkter og endog nogle fortove i hovedstaden Lissabon.

Derfor kan det ikke undre, at kaklerne har fået deres eget museum. Museu Nacional do Azulejo ligger i Lissabon i et tidligere kloster. Madre de Deus (Guds Moder), som klostret hedder, blev opført i begyndelsen af det 16. århundrede til nonner af ordenen Santa Clara. I de efterfølgende århundreder blev klostret overtaget af andre ordener, deriblandt franciskanermunke, indtil det i slutningen af det 19. århundrede kom på statens hænder. Derefter lå det ubrugt hen i mere end et århundrede, indtil det blev restaureret og indrettet som kakkelmuseum i 1980.

Egentlig kunne museet ikke finde et mere egnet sted. For klostret rummede et stort antal kakkelmotiver, især af religiøs karakter. Og adskillige af de over 7000 genstande, der udstilles, stammer fra klostrets egen samling.

I dag kan man foruden de to etager fyldt med kakler fra det 15. århundrede og indtil nutiden også se den kirke, nonnerne brugte. Den blev ligesom resten af klostret udsmykket med kakler og træornamenter og guld og sølvfigurer for noget af den rigdom, portugisiske søfarere hentede i Brasilien.

Udstillingen omfatter også enkelte arabiske kakler, men deres oprindelse er uvis.

Museets vigtigste genstand er hverken kunst eller udsmykning, men derimod et bykort over Lissabon fra begyndelsen af det 18. århundrede.

”Der er tale om et 23 meter langt panel lavet af blå- hvide kakler. Motivet er, så vidt vides, det mest fuldstændige malede kort over Lissabon fra omkring år 1700. Det er ikke kun en enestående museumsgenstand, men også et historisk dokument, fordi det viser, hvordan Lissabon så ud før jordskælvet i 1755, der ødelagde en stor del af byen,” fortæller Constanca Moreira Rato Azevedo, der er chef for museets tekniske afdeling.

Kakkelmuseet er et besøg værd, selvom det som regel ikke er med i rejse- guiderne. Det ligger i kvarteret mellem Alfama og Parque de las Nacoes, ikke langt fra floden og cirka 1,5 kilometer eller 25 minutters gang fra stationen Santa Apolónia.

Som turist i Lissabon bør man i øvrigt holde sig fra at købe kakler på uau- toriserede steder. Der er ofte tale om kakler, der er stjålet fra vægge eller bænke.

Og det er netop disse kakler, der er med til at gøre Lissabon så charmerende.

Kaklerne er en stor turistattraktion især de de store byer som Lissabon og Porto.
Kaklerne er en stor turistattraktion især de de store byer som Lissabon og Porto.