Prøv avisen

Kan du dine sensommer- og høstsange?

Foto: Jasper Simonsen

Sensommerens farver og betydning fejres i en række salmer og sange. Her er en introduktion til fem klassikere

Marken er mejet

Høstsang skrevet af Mads Hansen i 1868 med udgangspunkt i en ældre vise af tyske Adolph Recke. Hansen var dansk forfatter med speciale i vaudeville og syngespil. Og munterheden svæver dansende med i både tekst og den iørefaldende melodi. Sangen er skrevet før mejetærskerens tid.

Med fortællende billeder af den afhuggede kornmark, kornet i laderne og frugttræernes høst lægges der op til fest. Til høstfest i loen med blomster og dans, som det hedder i i den klassiske sang.

Det lysner over agres felt

Sangen indgår i digtsamlingen ”Løv, Nye Digte” fra 1915 og er skrevet af Ludvig Detlef Holstein (1864-1943). Foruden at være greve var han også forfatter og oversætter. I digtet beskriver han det danske efterår, fyldt med efterårsstemning og farver. De gyldne og mørke nuancer dominerer fra sollyset over de røde rønnebær og vildvinsranker til brombærrenes mørke glød.

Solen spiller en vigtig rolle som giver af varme og lys, men bruges også som kontrast til de sorte skyer og regnen. Efteråret er ensbetydende med høsttid af brombær, nødder og ikke mindst af ”gravenstener”, som betyder gråstenæbler.

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

Salmen er oprindelig skrevet af den svenske provst i Östra Eneby ved Norrköping Carl Reinhold Sundell (1857-1947) ved midsommertid i 1934. Den lille salme kom næsten til ham som en gave på en gåtur i hans skønne allé, skriver han. Her glædede han sig over ”den herlige mangfoldighed” og tænkte på landmændenes glæde over den lovende høst. Hurtigt blev den optaget i Den Svenska Psalmboken.

Det var Karl Laurids Aastrup, der var præst for danske flygtninge i Sverige under Anden Verdenskrig og senere domprovst i Odense, der i 1945 oversatte den. Landmandens arbejde er mange gange gået i arv fra slægt til slægt, og hans dagværk skaber sammenhæng mellem den lille slægtshistorie og den store kristne tradition. Sangen synges ofte ved høstgudstjenester.

Nu står der skum fra bølgetop

En moderne salme om efteråret, som er skrevet af læreren og forfatteren Lars Busk Sørensen (f. 1930) i 1990 og 1993. I salmen slås efterårsstemningen fast allerede i første linje, hvor blæsten tager fart og sætter gang i havets bølger med store skumsprøjt. Vejret skifter fra sommerskønhed og lys til efterårskulde, oktobermørke og vintergru.

Naturens cykliske skiften bliver nærmest et sindbillede på menneskelivet. Og på kristenlivet med liv, død og opstandelse. Der ligger et kristent grundsyn fast forankret i alle fire vers, som har sit afsæt i Gud som skaberen. Samtidig definerer det Gud som kærlighed. Det er Guds kærlighed, der er med os igennem hele livet, mellem modenhed og død, og det er også den, der ved Jesu eksempel kan vise os ”at døden intet finder hos den, som har elsket meget”.

Sensommervise

”Æbler lyser rødt på træernes grene,” lyder det i Kirsten og Finn Jørgensens vise fra 1982, der er fyldt med farver og melankoli. Den er først og fremmest en hyldest til naturen og sættes i kontrast til det larmende menneskefyldte byliv. I tankerne sendes man tilbage til de forgangne sommerdage.

Visen beskriver menneskets vandring gennem skoven, mens sommeren går på hæld, og efteråret så småt begynder at vise sine første tegn. Her er gyldne farver, sensommerbrise, lysende røde æbler, trækfugle, brunlige bregner, blåsorte bær og røde rønnebær. Inspirationen er hentet fra forfatternes daglige ture ved Bastebjerg Skov og Perlesø i Stubberup nær Borup. Melodien blev komponeret før teksten og har en klang af vemod, der passer godt til årstiden.

Kilder: ”Syng for livet”, Erik Norman Svendsen og Det Kongelige Bibliotek.