Prøv avisen

Kan du dine sensommer- og høstsange?

Foto: Jasper Simonsen

Sensommerens farver og betydning fejres i en række salmer og sange. Her er en introduktion til fem klassikere

Marken er mejet

Høstsang skrevet af Mads Hansen i 1868 med udgangspunkt i en ældre vise af tyske Adolph Recke. Hansen var dansk forfatter med speciale i vaudeville og syngespil. Og munterheden svæver dansende med i både tekst og den iørefaldende melodi. Sangen er skrevet før mejetærskerens tid.

Med fortællende billeder af den afhuggede kornmark, kornet i laderne og frugttræernes høst lægges der op til fest. Til høstfest i loen med blomster og dans, som det hedder i i den klassiske sang.

Det lysner over agres felt

Sangen indgår i digtsamlingen ”Løv, Nye Digte” fra 1915 og er skrevet af Ludvig Detlef Holstein (1864-1943). Foruden at være greve var han også forfatter og oversætter. I digtet beskriver han det danske efterår, fyldt med efterårsstemning og farver. De gyldne og mørke nuancer dominerer fra sollyset over de røde rønnebær og vildvinsranker til brombærrenes mørke glød.

Solen spiller en vigtig rolle som giver af varme og lys, men bruges også som kontrast til de sorte skyer og regnen. Efteråret er ensbetydende med høsttid af brombær, nødder og ikke mindst af ”gravenstener”, som betyder gråstenæbler.

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

Salmen er oprindelig skrevet af den svenske provst i Östra Eneby ved Norrköping Carl Reinhold Sundell (1857-1947) ved midsommertid i 1934. Den lille salme kom næsten til ham som en gave på en gåtur i hans skønne allé, skriver han. Her glædede han sig over ”den herlige mangfoldighed” og tænkte på landmændenes glæde over den lovende høst. Hurtigt blev den optaget i Den Svenska Psalmboken.