Kan man lade julelysene brænde i en krisetid?

20.000 julelys, dyre huse på Lolland og gåsebillelarver er på spil rundtomkring i landet. Kristeligt Dagblad viser dig gennem landets lokale nyheder

Kan man lade julelysene brænde i en krisetid?
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Nu er det snart jul...

Der er brug for lys i en mørk tid, og allerede nu lægger mange byer planer for belysningen i forbindelse med julen. I Ringkøbing midtby har man tidligere haft juleudsmykningen tændt døgnet rundt, men det har man nu haft en snak om, og det er blevet besluttet at reducere tændingstiden med 50 procent. 

Det er i de lyse dagtimer og sent om natten, lysene vil blive sat på pause, fortæller købstadschef Jesper Maagaard, som også forklarer, at det egentlig ikke er strømforbruget, der har vejet tungest i beslutningen. For med led-pærer koster udsmykningen for en by som Ringkøbing mellem 8.000 og 12.000 kroner i strøm for halvanden måned. Det er mere samfundssindet og solidariteten.

“Vi kunne ikke se rimeligheden i, at lyset skulle brænder døgnet rundt, når verden ser ud, som den gør, og når mange familier skal spare på el og varme. Selvfølgelig skal vi have julelys, for vi skal ikke grave os ned i en jordhule, fordi der er krig i Ukraine. Men med halveringen har vi fundet en fair balancegang mellem hensynet til julehandlen, hyggen, samfundet og de familier, der er spændt hårdt for,” siger han.

Må lysene blive på loftet?

Hjemme hos familien Graversens i Hvide Sande er julelysene også taget op til overvejelse. Siden 2018 har haven været et tilløbsstykke i december måned, for den får ikke for lidt med julebelysningen. Men i år overvejer Flemming Kildegaard Graversen at lade de 20.000 julelys blive i kasserne på loftet.

“Det er ikke, fordi det er så dyrt, men når der er energikrise i Europa og folk, der ikke kan betale deres varmeregninger, har jeg så samvittighed til at fyre den af med julelys? Jeg har dog ikke besluttet mig endnu, for jeg ved også, hvor meget glæde det giver andre. Mange kører jo også rundt i deres elbiler, det vil regeringen gerne have, og den ene strøm kan vel være lige så god, som den anden,” siger han.

Sidste år havde Graversens “juleudstilling” omkring 1000 besøgende i december mellem klokken 15.30 og 18.00, hvor alle kunne komme forbi i haven.

Flere dyre huse på Lolland

"Til salg"-skilt i Odsherred den 29. juni 202.
"Til salg"-skilt i Odsherred den 29. juni 202. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der har været meget fokus på nedrivningsparate boliger på Lolland og ja, de findes stadig. Men på boligsiden.dk kan man læse, at der på Lolland og Falster i øjeblikket er 48 boliger til over 3,5 millioner kroner hver til salg. Til sammenligning var der i 2017 kun 24 af den slags. Og René Hansen, der er ejendomsmægler hos Nybolig i Maribo og Rødby genkender den udvikling.

“Der er flere, der har fået øjnene op for det, som Lolland-Falster kan tilbyde. Vi sælger til gode priser.”

Ifølge René Hansen er køberne enten lokale, der har afhændet gården eller virksomheden og skal flytte i hus, eller folk nordfra, siger han, og mener københavnsområdet.

“Dem nordfra har typisk solgt deres bolig dyrt og flytter herned for at få mere for pengene i deres tredje alder.”

Den seneste halvanden måned er handlerne stilnet noget af på grund af usikkerheden i samfundet generelt, siger ejendomsmægleren.

“Men ellers kan jeg i den grad nikke genkendende til den udvikling.”

Er der en gal tyr på spil?

I flere Facebook-grupper i og omkring Odense har debatten de seneste dage bølget frem og tilbage, for hvad eller hvem er det, der graver pæne folks græsplæner op? Men nu er både hærværk og vilde tyre blevet frikendt, for det viser sig at være en meget lille fyr, der står bag ødelæggelserne: gåsebillelarven.

I sensommeren slår larverne til lige under jordoverfladen, hvor de guffer græsrødder i sig. Og som om det ikke er nok, er de en højtliggende snack for fugle, som gerne hakke en græsplæne godt og grundigt i smadder for at komme til fadet. 

Foto: U.Schmidt/Wikimedia Commons

Sommerens regnfattige vejr har givet særligt gode betingelser for gåsebillelarven, som i det hele taget foretrækker sandede jorde, der ikke holder på fugten. Og er de der først, er de svære at komme af med. Det skriver for eksempel magasinet Havenyt, som foreslår, at man forbedrer græsplænens jord ved at tilføre kompost. Derved holder jorden bedre på fugten og er ikke så tiltrækkende et sted for billerne at lægge deres æg.

Man kan også anskaffe sig flere rovinsekter, rovmider, fugle, ræve, pindsvin og spidsmus, som kan tage de voksne gåsebiller, inden de lægger æg.