Kan man stole på ældgamle vejrvarsler?

Bagsiden har kigget nærmere på vejrvarsler og deres historie, i takt med at efterårsvejret trækker ind over os

Dramatisk aftenhimmel, der varsler regn: Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk. – Foto: Anders Tvevad/Scanpix

Det er ved at blive efterår, og mange står måske om morgenen og overvejer, om de skal tage den varme jakke på, eller om det stadig er varmt nok med sommerjakken.

Helt tilbage til vikingetiden har det været vigtigt for danskerne at vide, hvordan vejret blev, men uden nutidens teknologi og meteorologiske viden kunne man dengang kun få viden om vejret ved at kigge på omgivelserne og på den måde forsøge at afkode, hvordan vejret ville forandre sig.

Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen, der er folkemindeforsker og professor i kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, hænger næsten alle gamle vejrvarsler sammen med tendenser i naturen, der havde en indvirkning på vejret:

”Særligt landmænd og søfolk har bidraget med mange vejrvarsler, ofte i form af små lette rim, som var lette at huske,” fortæller folkemindeforskeren. Og selvom vejrvarslerne er gamle, og de mange digitale vejrudsig- ter, foretaget med avan- ceret måleudstyr, for længst har gjort dem forældet, så er de aldrig forsvundet helt.

Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen er grunden til, at vi stadig hører nogle af de gamle vejrvarsler blive brugt i dag, at de har ligget dybt i os i mange generationer:

”De er simpelthen blevet en fast del af den folkelige fortælling, og så er de nemme at huske. Derfor tror jeg heller ikke, at de gamle vejrvarsler forsvin- der lige foreløbig,” siger han.

Mange kender måske varslet ”når svalen sine vinger mod jorden daske, da vil man snart høre regnen plaske”. Det er et godt eksempel på et ældgammelt landmandsvejrvarsel, som ifølge specialkonsulent og forskningskommunikatør ved Danmarks Meteorologiske Institut Niels Hansen faktisk har haft en del sandhedsværdi: ”Luftens tryk ændrer sig, og luftfugtigheden stiger, når en regnbyge trækker ind, og de insekter, svalen jager, trækker derfor ned ved jorden, og svalen følger selvfølgelig efter. Det er et godt eksempel på et vejrvarsel, der forudsiger hurtige ændringer i vejret,” siger han.

Men nogle vejrvarsler spår ikke kun om daglige forandringer i vejret. Nogle af dem går så vidt som til at forudsige, hvordan landmandens høst bliver, eller sågar om en hel årstid bliver tør eller regnfuld. Gamle vejrvarsler som ”springer eg før ask, går sommeren i vask”, og ”majs kulde giver lader fulde” er gode eksempler. Ifølge specialkonsulent Niels Hansen, så findes der vejrvarsler i begge ender af sandhedsskalaen.

”Nogle af dem har rent faktisk haft fat i noget og bygger på noget, der minder om reelle meteorologiske observationer, mens andre lader til at være blevet grebet ud af den blå luft,” lyder det fra Niels Hansen. Ifølge Niels Hansen falder den meteorologiske kvalitet i vejrvarslerne hurtigt, når de forsøger at spå om langsigtede vejrforhold. Det mest forkerte vejrvarsel, Niels Hansen nogensinde har hørt, lyder sådan her: ”Lynet slår aldrig ned i et hus, hvor man opbevarer en død isfugl”.

Niels Hansen forsikrer om, at der ingen sammenhæng er mellem fraværet af lyn og antallet af døde isfugle i hjemmet. Men selvom meteorologer generelt ikke har meget tilovers for de gamle vejrvarsler, så findes der, ifølge Niels Hansen, alligevel varsler, som 9 ud af 10 gange holder stik. Et af dem er: ”Dansende elverpiger på engen varsler godt vejr næste dag.” Det lyder som en linje fra et af H.C. Andersens eventyr, men Niels Hansen forklarer, at tågen, som de dansende elverpiger symboliserer, oftest opstår, når der ligger et stabilt højtryk over landet, og at vejret den efterfølgende dag derfor næsten altid vil bære præg af det gode vejr, som et højtryk medfører.

Der er altså stadig en del af de gamle vejrvarsler, der holder stik den dag i dag. Og nogle gange kan det være nemmere at forklare meteorologiske fænomener med et lille rim.