Julen er synet af et plastic-juletræ, blandingen af glas og plastic, det underlige møde mellem det traditionelle og det moderne. Der er to typer af julepynt: Der er det klassiske, håndlavede, hjemmelavede og det, man har arvet. Og så er der alt det skrammel af plastic, som man også får købt. De to former for pynt får på en eller anden måde lov til at sameksistere i julen.
Jeg dyrker også selv den underlige modsætning i julen. Jeg har et krybbespil, ikke fordi jeg er religiøs, men fordi jeg elsker traditioner. I mit krybbespil har jeg en filtpingvin, der har en meget central rolle. Pingvinen har den her alvorlige mine, selvom den ser lidt fjollet ud, og synet af den har en særlig plads i min jul.
Julen er duften af gløgg. Jeg er ikke så glad for sol og sommer, så duften, der kommer med vinteren, sjap og slud og den kolde blæst, det minder mig om julen. Før jeg og min mand fik børn, bryggede han øl, og han havde et stort kar, som vi lavede den tyske variant glühwein i, det var skønt. Jeg synes, at gløgg kan blive lidt for sødt, og så er våde rosiner ret klamt, synes jeg. Hvis folk ikke laver det, man gerne vil have, så må man lave det selv. Jeg elsker de underlige plastic-julemarkeder, der er kommet rundtomkring. Dem, der står i boderne og sælger glühwein, de ser lidt trætte ud, men det er godt, at der endelig er nogen, der har fundet ud af, at man ikke skal putte rosiner og mandler i alkohol.
Julen er lyden af min jule-spilleliste, som er en samling af alle de sørgelige julesange, jeg har fundet gennem tiden. Folk er meget uenige om, hvorvidt det fungerer med sørgelig musik til jul, men jeg synes, at Joni Mitchell med ”The River” virker. Jeg synes ikke, det er trist. Det er en del af julen, hvor melankolien får lov til at blive taget frem. Sufjan Stevens, Joni Mitchell, Conor Oberst er god julemusik i den kategori.
Jeg begynder allerede at holde jul den 1. november, og det kan måske virke lidt tidligt, men det tager lang tid at komme helt op i gear med julestemningen. Det kan blive en lidt lang jul at høre de samme sange hele tiden. ”Last Christmas” og alle klassikerne bliver jo spillet i radioen hele tiden, så med min liste sørger jeg for ikke at høre de samme sange hele tiden. Der er også nogle fjollede julesange på.
Julen er smagen af risengrød, har jeg lyst til at sige, men nu er jeg typen, der spiser risengrød hele året, så det er lidt snyd at tage den med. Men ellers er julen smagen af and. Jeg er virkelig på andeholdet juleaften. Det er en familietradition, at min far laver anden, og han er altid nervøs for at brænde den på, selvom det aldrig er gået galt. Men hele snakken om, at i år måske er året, hvor den bliver brændt på, det er virkelig jul.
Det er lidt en mærkelig tradition det med at sige nogle bestemte ting, men sådan har vi altid gjort i min familie. Min mand kan godt sukke over det og ønske, at vi snakkede om noget andet. Men at snakke om, at anden brænder på, det er en tradition. Det skal vi bare gøre!
Julen er følelsen af dårligt vejr, men på en rar måde. I januar og februar er der dis, regn og ubehageligt vejr, men i juletiden har jeg ikke noget imod, at det står ned i stænger. Forleden gik jeg rundt i regnvejret, og jeg tror bare aldrig, at jeg bliver træt af at gå rundt og kigge på lyskæder i julen, også selvom vejret er dårligt. Det er nærmest, som om jo dårligere vejret bliver, jo bedre bliver stemningen. Så er lyskæder også på top-10-listen over de ting, jeg elsker mest. Jeg har fået overtalt min mand til at købe en 30 meter lang lyskæde, som han under meget banden og svovlen har fået sat op på min bogreol. Den tænder hver dag klokken 16, og så er det virkelig jul.