Kender du denne konfirmationssang?

En særlig konfirmationssang har betydet meget for læser Steen V. Skånstrøm. Nu beder han om hjælp til at finde den

Det er snart konfirmationssæson. En læser beder nu om hjælp til at huske en gammel konfirmationssang.
Det er snart konfirmationssæson. En læser beder nu om hjælp til at huske en gammel konfirmationssang. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

På en regnvåd sti uden for familiens lille hus i Taarbæk fandt en ung Steen V. Skånstrøm for over et halvt århundrede siden et vådt stykke papir, som han tog med hjem og tørrede på kakkelovnen.

På papiret stod nedskrevet en sang om, hvor svært det er at være teenager med alt, hvad dertil hører af konfrontationer med alt for strenge forældre. Sangen kom også ind på, hvad man som ung kan gøre, når man løber sur i det hele.

Sangen opbevarede han i mange år, men med tiden forsvandt teksten både fysisk og i hukommelsen. Essensen står dog stadig klar for ham, og den har fungeret som en rettesnor igennem hans 82-årige liv. Ligesom han har videregivet omkvæddets visdom til sine fem børnebørn ved deres konfirmationer.

Bagsiden bringer her omkvædet, frit efter hans hukommelse:

Forhåbentlig kan nogle af avisens læsere genkende sangen, så den også kan sprede glæde og inspiration for en ny generation af konfirmander.

Kender du sangen, eller ved du noget om, hvor den kan findes, så skriv til bagsiden@k.dk.

8