Kildekalk og kirker

Siden middelalderen har man anvendt kildekalk – havets fråde – til blandt andet kirker. Oplev et kilde- kalkbrud og historien om frådsten og kirkebyggeri

Et sagn fortæller, at Knud den Hellige sad ved havet og ønskede sig, at havets uendelige mængder af havskum kunne bruges til at bygge kirker af. Kildekalk, også kaldt frådsten, fordi det ligner havskum, her fra Tadre Mølles brud. –
Et sagn fortæller, at Knud den Hellige sad ved havet og ønskede sig, at havets uendelige mængder af havskum kunne bruges til at bygge kirker af. Kildekalk, også kaldt frådsten, fordi det ligner havskum, her fra Tadre Mølles brud. – . Foto: Ole Malling.

Det bakkede landskab i Nationalpark Skjoldungernes Land er kendt for sine mange kilder – og for den kildekalk, som aflejres, når kalkrigt vand presses ud af bakkerne og udfældes ved mødet med luftens ilt.

Det foregår kort fortalt sådan:

I områder med kalkrig jordbund bliver kalk vasket ud af jorden af surt, kuldioxid (CO2)-holdigt regnvand, og siver ned til grundvandet. De steder, hvor grundvandet presses ud af bakkerne som kilder, vil kildevandet derfor have et højt indhold af bikarbonat. Når kildevandet vælder ud af jorden og møder luftens ilt, så fordamper CO2 væk – og tilbage er vand og kildekalk, der ved hærdning i luften bliver hårdt som sten.

I Elverdamsdalen i den vestlige del af nationalparken ligger Tadre Mølle. Her har man åbnet et kildekalkbrud, så det er muligt at se og selv undersøge kildekalken i jorden. I bruddet ligger store blokke af den gulbrune, porøse kildekalk hulter til bulter. Kildekalk kaldes også frådsten, fordi det ligner havskum – havets fråde. Frådstenen ligner faktisk stivnet, brun skum – og man kan ane en form for buler eller bobler. Hvis man kigger godt efter, skulle man kunne finde mærker af blade og grene fra den vegetation, der voksede på stedet lige efter sidste istid, da kildekalken blev udfældet. Man har identificeret blade og grene af dværgbirk, netpil eller andre arter, som voksede før skoven indvandrede til Danmark efter sidste istid.

Et sagn fortæller, at Knud den Hellige sad ved havet og ønskede sig, at havets uendelige mængder af havskum kunne bruges til at bygge kirker af – og så fik han frådsten. Siden middelalderen har mennesker brudt kildekalken og brugt dem til byggeri. Det var relativt enkelt at grave ned til kildekalken i jorden og skære eller save den bløde og porøse stenart til blokke, som derpå kunne hærde til byggematerialer oppe i luften.

I de egne af Danmark, hvor der er kildekalkforekomster – Roskilde/Holbæk, Borup på Fyn og de store tunneldale mellem Vejle og Aarhus i Jylland – findes over 100 kirker, som helt eller delvist er opført af kildekalk. Sct. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde siges at være Danmarks ældste stenkirke. Kirken er opført i 1000-tallet, og kirkeskib og kor er opført af kildekalk. Slanke, lodrette staver i kirkeskibets hjørner og langs siden er udformet, så de ligner stolper af træ – og derfor kaldes kirken en forstenet stavkirke.

Man kan forestille sig, hvordan de første stenkirkebyggere har forsøgt at få deres stenkirke til at ligne det, de kendte – en stavkirke af træ.

Malene Bendix er formidlings- koordinator i Nationalpark Skjoldungernes Land.