Kirkelige navne i naturen

Kristendommen har bredt sig vidt omkring i det danske samfund. Heller ikke naturens dyr og planter kan sige sig fri for kirkelige navne

Præstebillen har fået sit navn, fordi en måde at drille præster på er at bruge præsten til at døbe et dyr, som ikke laver andet end at parre sig. –
Præstebillen har fået sit navn, fordi en måde at drille præster på er at bruge præsten til at døbe et dyr, som ikke laver andet end at parre sig. – . Foto: Polfoto.

Plante- og dyrelivet er ikke et af de områder af samfundet, som oftest sættes i forbindelse med kirken og kristendommen.

Alligevel finder vi spor af kirkelige skikkelser i både fugle, biller og svampe.

Tag eksempelvis dompappen. På grund af udtaleligheden mellem ”dum” og ”dom” er dompap også blevet til en betegnelse for en ikke alt for intelligent person, men det er nu ikke af den grund, at fuglen har fået sit navn.

Tværtimod er det dompappens udseende, fuglen har at takke for sit navn, påpeger biolog Michael Stoltze fra Naturstyrelsen på Bornholm.

”Navnet stammer fra det tyske ord ’dompape’, som betyder domprovst. Man har nemlig ment, at fuglens farver minder om domprovstens festdragt,” fortæller Michael Stoltze om den karakteristisk udseende fugl, som har en markant rød underside, der står i stærk kontrast til den grå overside og fuglens sorte kalot.

Det er dog ikke altid udseendet, der er udslagsgivende, når kirkelige karakterer giver inspiration til øgenavne i naturen. Nogle gange er dyrenes opførsel tilstrækkeligt.

”Et eksempel herpå er præstebillen, som er en del af billefamilien blødvinger,” siger Michael Stoltze.

Den lille teglstensrøde præstebille findes i hobetal på den grøngule pastinak og den sarthvide vilde gulerod, som om sommeren står i fuldt flor overalt langs de danske veje.

”Tilsyneladende foretager præstebillerne sig ikke ret meget andet i deres liv end at parre sig. Og det er sjovt nok derfor, de har fået deres navn. Historisk set skulle de magtfulde præster altid stå for skud, fordi de har haft så megen magt og betydning i samfundet. De er derfor blevet drillet så ofte som muligt af folket. En måde at drille på er at bruge præsten til at døbe et dyr, som ikke laver andet end at parre sig. Det har været sjovt, fordi man jo ikke regner præster for at være så dyriske,” forklarer biologen.

”Et andet eksempel er de irriterende frø fra burresnerrer, som altid sætter sig fast i tøjet. Disse frø kaldes præstelus,” tilføjer Michael Stoltze.

Ifølge Michael Stoltze er disse øgenavne flere hundrede år gamle.

Et af de mindre stuerene eksempler på kristendommens indflydelse på naturen findes i skovbunden i efteråret og udsender en ganske grim lugt.

”Der er tale om en helt almindelig stinksvamp, men dens folkelige navn er altså ’præstepik’,” fortæller biologen, som peger på, at svampens facon ikke overlader meget til fantasien.

”På latin hedder den i øvrigt ’Phallus impudicus’, som betyder den skamløse fallos,” slutter Michael Stoltze.