Kirstine fra sin karantæne: Jeg har fokus på det praktiske

Hvordan bliver hverdagen forandret, når man pludselig ikke må bevæge sig uden for en dør? Kirstine Kruse, der af frygt for coronavirus er i karantæne, fortæller her om at være isoleret, få tilbudt mad og se sin kæreste på en skærm

Kirstine Kruse er i karantæne i sit hjem og taler her med sin kæreste via Facetime. – Privatfoto.
Kirstine Kruse er i karantæne i sit hjem og taler her med sin kæreste via Facetime. – Privatfoto.

I sidste uge bevægede Kirstine Kruse på 27 sig rundt i den friske luft op og ned ad sneklædte bjerge i Cervinia i Italien. Nu er hendes liv blevet begrænset til en toværelseslejlighed på Nørrebro i København.

Kirstine Kruse er en af de 165 personer, der i skrivende stund er i hjemmeisolation på grund af frygt for spredning af coronavirus. Hun kom hjem fra Italien lørdag, og tirsdag blev Kirstine Kruse, der arbejder i kommunikationsbureauet Advice, sat i karantæne i sit hjem frem til den 13. marts.

Bagsiden vil løbende tale med Kirstine Kruse om hendes nye midlertidige hverdag. I det følgende fortæller hun om forløbet, der ledte frem til karantænen.

”Jeg og gruppen, jeg rejste med, blev ikke tjekket for feber eller lignende hverken i Torino eller Kastrup. Så vi tog hjem, krammede farvel, og så var jeg egentlig alene hele søndag. Min sambo, som har et meget svagt immunforsvar på grund af gigtmedicin, flyttede for en sikkerheds skyld ud, inden jeg kom hjem. Jeg gik ud for at handle og foretage andre gøremål.

Om mandagen havde jeg aftalt med mit arbejde at arbejde hjemmefra, fordi jeg havde rejst i et højrisikoområde. En anden fra skituren kom hjem til mig, og vi arbejdede sammen for ikke at kede os alt for meget. Alle fra turen var blevet bedt om at se tiden an hjemme. Det har jo vist sig at være rigtig heldigt.

Mandag aften skrev en fra gruppen, jeg havde rejst med, at han var blevet smittet, så der vidste vi, hvor det bar hen. Tirsdag morgen fik jeg et opkald af en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der interviewede mig om min kontakt med den smittede. Derefter spurgte jeg om nogle praktiske ting. De fortalte også, at en læge ville ringe igen, og det skete i går, onsdag. De har håndteret det hele ret professionelt, synes jeg. Jeg har også været en del i kontakt med de andre fra gruppen for at dele udviklingen med vores helbred.

Mine forældre er ret rolige, men griner lidt ad, at en person som mig, der aldrig er alene i længere tid, nu pludselig skal være det i så lang tid. Min kæreste, som bor i Rom, er mest ærgerlig over, at jeg nok ikke kommer på det planlagte besøg om to uger, og vi talte om, hvilken serie vi skal aftale at se synkront fra hver sin lejlighed.

Jeg er egentlig ikke bange, tværtimod ville det være fint at få virussen og ’få det overstået’, hvis det virkelig er noget, der vil ramme så mange. Jeg er bare glad for, at jeg ikke har sat halvdelen af min arbejdsplads i karantæne.

Jeg har forholdt mig ret praktisk til tingene: Aflyst baskettræninger de næste to uger, aflyst fredagens middagsaftale, bedt en ven om at komme med et termometer til mit dørtrin, så jeg kan tage min temperatur to gange om dagen, som jeg er blevet bedt om, hvis der kommer ændringer.

Jeg har været i telefonisk og digital kontakt med tre gange så mange mennesker, som jeg plejer på en normal dag, og jeg har talt meget med min kæreste, som nok er mere bekymret end jeg over min situation, og om jeg kan underholde mig selv.

Jeg har nok mad lige nu og forestiller mig at bestille madvarer på nettet eller sende en indkøbsliste til en af mine søde venner. Der er allerede mange, der har foreslået at komme forbi med alt fra rødvin til broccoli.

Det havde jo nok været sjovere at være alene, hvis det var selvvalgt, eller fordi man havde brug for det. Lige nu føler jeg mig slet ikke syg. Jeg kan arbejde hjemmefra, selvom det er lidt ensomt. Så skal jeg se en del serier og læse en bog eller to i ro og mag. Jeg har længe haft til projekt at male væggene i min stue og loftet på badeværelset.

Måske jeg simpelthen også pudser vinduer. Jeg har fået bekræftet af Styrelsen for Patientsikkerhed, at jeg godt må lufte ud og åbne vinduer.”