Ordet er dansk, for så vidt som det indgår i danske ordbøger, men det kommer fra engelsk og er blevet almindeligt i anvendelse på dansk inden for de seneste cirka 15-20 år.
LÆS OGSÅ: Der er tryk på
På dansk knytter brugen af ordet sig vist nok udelukkende til tøjstil, mens det engelske adjektiv casual dels også anvendes om tøjstil, dels er bredere i betydning og brug. Et tilfældigt møde kan således på engelsk hedde casual meeting og en henkastet bemærkning kan hedde a casual remark, så her er betydningen en lidt anden. Ordet kan som sagt også på engelsk henvise til en afslappet tøjstil, men der er alligevel nogle gradsforskelle mellem engelsk og dansk brug. I Danmark er casual nemlig ved at være en fin måde at være afslappet på, mens det på engelsk nok mere er sådan lidt i retning af dårlig smag.
Danskere kunne sådan set lige så godt skrive afslappet på invitationerne, men casual er tilsyneladende finere. Tidligere anvendte man ofte etiketteanvisningen tvangfri påklædning, og det er da sådan set ikke bedre eller mere mundret end casual, så gerne for mig. Det er imidlertid, når sådan et ord går i selvsving, at jeg får lyst til at blive mindre casual i min bedømmelse. For nylig hørte jeg en såkaldt livsstilsekspert eller stylist tale i radioen om typer og påklædninger. Hun fik sagt sådan noget volapyk som light management style med touch af casual. Så blinker det rødt i mit sprogøre som tegn på fare for indsivning af newspeak, der som bekendt er forfatteren George Orwells betegnelse for et magtsprog, hvis magtfuldhed beror på dets mangel på indhold.
Efter at have hørt sådanne stylist-taler får jeg lyst til at minde om, at der findes en struds, som hedder en kasuar, som lever i Australien og på nærliggende øer. Kasuar og casual lyder næsten ens. Måske var det strudsesprog, jeg hørte i radioen, for strudsens fjer og opførsel blev engang brugt lidt synonymt med blæremåseri. En af strudsefuglearterne hedder en hjelmkasuar. Den ser noget opblæst ud, den stakkels fugl.
Morsomt nok kommer det engelske og nu altså også danske ord casual af det latinske casualis, der er afledt af casus, som betyder fald. Det er den brug af fald, vi kender fra grammatikken, ejefald med videre, hvor ordene så at sige er faldet ud i en bøjet form, der på grund af ordets stilling og placering i en sætning er anderledes end dets grundform. Kasuarens hjelm er således bøjet i ejefald, hvad det lille genitiv-s fortæller.
Casus eller kasus eller fald kan altså betyde den måde, noget falder ud på eller den form, det optræder i. Det er så på engelsk blevet til casual, der henviser til en lidt skødesløs eller tilfældig form, og det er vandret ind i dansk som afslappet beklædning. De seneste dages varme sommervejr har i den grad kaldt på casual beklædning, åben skjorte, korte ærmer, sandaler, sådan helt light management style, you know!