Sådan bliver man klædt på som præst

I 500 år har den sorte kjole med hvid pibekrave været præstens uniform. Bliv klogere på præstens ornat, som spiller en hovedrolle i første afsnit i Kristeligt Dagblads nye serie i lydavisen

Sådan bliver man klædt på som præst
Foto: Atelier 2000/Romeo Umulisa/Lycamedia Creative Communication.

En præstekjole bliver udskiftet hvert ottende år, men dens udseende er ikke skiftet i 500 år. Ornatet har nemlig stort set ikke ændret sig siden Reformationen, og i dag er dragten med pibekrave og poignetter en af Danmarks mest markante uniformer.

Men selvom uniformens stil kan virke gammeldags, er præst og debattør Kathrine Lilleør slet ikke i tvivl om, at den sorte og hvide præstekjole er hendes yndlingstøj. Den har store lommer, som hun kan fylde med læbepomade, servietter, læsebriller og håndsprit, og så hjælper den hende til at gemme sig selv af vejen, når hun står foran en forsamling. Det fortæller hun i første afsnit af Kristeligt Dagblads nye lydserie ”Jeg er påklædt”, der udkommer i dag.

”Når jeg er i den (præstekjolen, red.), er jeg klar over, hvad jeg skal, og jeg bliver mindet om at fokusere på noget, der er større end mig selv,” siger Kathrine Lilleør, som i lydserien fortæller mere om sit forhold til præstekjoler, høje hæle og åndelig påklædning.

Hør Kathrine Lilleør fortælle om sit forhold til præstekjolen i den nye serie i lydavisen ”Jeg er påklædt” her.

Det var oprindeligt tanken, at præstens tøj skulle være identisk med det, som borgerne bar, for at slette skellet imellem præst og kirkegænger. I 1500-tallet var det for eksempel ganske almindeligt at bære pibekrave, da den havde det praktiske formål at beskytte tøjet fra nedfaldent pudder, der dryssede ud af folks parykker.

I dag er det kun Atelier 2000 Uniforms-Skrædderi, der fremstiller dragterne med hjælp fra damer rundtom i landet, der stadig kan pibe en krave. Du kan gå på opdagelse i ornatets forskellige dele her:

1. Den hvid pibekrave
Præstens pibekrave er lavet af tre stykker stof, der bliver syet sammen forskudt, så der dannes kanaler, der kan pibes op. Stoffet er 100 procent hvidt bomuld, for det kan nemlig tåle at blive kogt sammen med risstivelse, der giver kraven den rette stivhed.

Kraven bliver syet hos Atelier 2000 Uniforms-Skrædderi og derefter sendt ud til udvalgte pibedamer, der ved hjælp af et pibejern færdiggør kraven. Det er et særligt håndværk at pibe en krave, og der findes kun få i Danmark, der stadig mestrer det.

2. Kravenålene
Nålen samler pibekraven og holder den på plads. Den laves af sølv og bliver produceret hos en af Atelier 2000 Uniforms-Skrædderis lokale guldsmede.

3. Den sorte præstekjole
Den gulvlange kjole er lavet af 100 procent engelsk uld og findes i to versioner. Den almindelige, og så en sommerudgave, hvor stoffet er en smule lettere. Sommerkjolen er dog stadig foret og falder ikke lige så flot som den almindelige, tungere kjole.

Der findes variationer af den sorte kjole, som bæres af folk med særlige positioner i den danske folkekirke. For eksempel består biskoppernes kjole ikke af uld, men af silke og fløjl, og Københavns biskop og den kongelige konfessionarius bærer kjole helt af fløjl.

4. Hvide poignetter
På de sorte ærmer sidder to hvide poignetter, en slags manchetknapper, der er syet fast med rimsøm. Poignetterne er lavet af hvidt hør, hvori der er broderet hulsøm, og de bliver i øjeblikket broderet i samarbejde med den danske præst Christian Rasmussen, der har bosat sig i Mexico og startet et projekt for sykyndige mexicanske kvinder.

Poignetterne bliver let beskidte, men de skal pilles af og syes på igen, hver gang de skal vaskes, så flere præster ønsker sig en udgave med velcro eller trykknapper. Det bliver dog for klumpet og tykt at se på, mener Atelier 2000 Uniforms-Skrædderi.

5. Knapperne
De særlige knapper til præstekjolen hedder posement-knapper og bliver specialproduceret til beklædningen. Knappen består af en base med tråde trukket henover. Der er i udgangspunkt 15 knapper på en præstekjole, men der kan være færre eller flere, alt efter hvor høj præsten er.

6. Sko
Præsterne får ikke specialfremstillede sko til embedet, men skal bære deres udvalgte sko, når præstekjolen skal syes til. Der skal nemlig være syv centimeter fra gulv til kjole, og her kan skoens højde spille ind. Hos Atelier 2000 råder man præsterne til, at skoene ikke skal klapre, at præsten skal kunne stå i dem længe og klare trinnene op til prædikestolen. Sko og strømper skal helst være mørke, så de ikke vækker opsigt, når præsten knæler.