Denne uges opskrift tager sit afsæt i en ikke just appetitlig oplevelse. Jeg holder af nødder og det hyggelige pilleri, som følger af at knække sig frem til velsmagen. Og på bagkanten af julen sidste år købte jeg et stort net franske valnødder på tilbud og kom dem i en smuk skål i en reol. De blev spist, og jeg kom flere i skålen, men så blev det forår og en meget varm sommer, og man knækker ikke valnødder, mens man drikker rosé.
En dag så jeg et par larver på stuens loft. De var blege og omkring en centimeter lange. Jeg fjernede dem og undrede mig over, hvor de kom fra. Næste dag var der flere. Jeg tænkte, om de kunne have en forbindelse til de fødevaremøl, som jeg havde forsøgt at komme til livs, og som havde fået mig til at gennemgå mit ganske omfattende lager af mel, bønner og gryn uden at finde angrebne fødevarer. Og hvorfor blafrer fødevaremøl ved en bogreol, og hvorfor er det på loftet over en reol, at jeg kan indsamle larver?
Reolen blev tømt og alt gjort grundigt rent, mens jeg ledte efter noget, jeg ikke kunne finde: årsagen til larverne og de uønskede husdyr.
Da bøgerne atter kom tilbage på hylder, så jeg skålen med nødder, som havde stået glemt i reolen i måneder. Men hvad jeg havde glemt, havde andre set muligheder i.
Det har været et godt valnøddeår i år, men i år har jeg lovet mig selv, at jeg knækker nødden, før det er for sent. Og det er ikke så svært: Sylt dem, kom dem i brød, eller gør weekenden sød med dagens kage, hvor der er god anledning til at omsætte den rige høst af valnødder.
Opskriften har jeg fundet i en af de bøger, jeg tog ud af reolen den dag: Trine Hahnemanns ”Brød og kager. Kærlighed til hjemmebag”, som er en virkelig anbefalelsesværdig bog, og man kan sågar købe den til spotpris.
Jeg har fortolket opskriften, så den bliver lidt enklere at lave, men smagen er uovertruffen. Bundene kan man bage dagen i forvejen, og man kan med fordel samle kagen nogle timer inden, man skal servere den. Kagen rækker til 10 personer.