Spansk tørke: Præster opfordres til at bede om regn

Spanien oplever sin varmeste og tørreste vinter i mands minde. I Barcelona opfordrer ærkebiskoppen præsterne til at sende bønner til himlen om regn

Knaphed på regn, men overflod af turister. De mange solskinstimer og den kendsgerning, at terrorismen har gjort det usikkert at rejse til andre middelhavslande, har tiltrukket flere udenlandske feriegæster til Spanien end nogensinde før. -
Knaphed på regn, men overflod af turister. De mange solskinstimer og den kendsgerning, at terrorismen har gjort det usikkert at rejse til andre middelhavslande, har tiltrukket flere udenlandske feriegæster til Spanien end nogensinde før. - . Foto: Kenneth Murray/Scanpix.

Der må have været usædvanligt få snegle på vejen i Danmark denne vinter, hvis mundheldet om, at bløddyret er tegn på regn i Spanien, skal tages for pålydende. For magen til varm og tør vinter i Spanien skal man lede længe efter i annalerne. Faktisk skal man helt tilbage til, da man begyndte at måle nedbøren i 1913, for at finde en lige så tør vinter, i hvert fald i Barcelona by og provins, hvor der ikke er faldet en dråbe regn i mere end tre måneder.

Omend den populære middelhavsbys vandforsyning ikke er i umiddelbar fare, er situationen begyndt at vække bekymring. I en sådan grad at selv Barcelonas katolske ærkebiskop har opfordret provinsens præster til at sende bønner til himlen for at bede om nedbør.

I et brev beder ærkebiskoppen Juan José Omella præsterne om at inddrage bønnerne i deres prædikener, for, som han skriver, ”kun Herren er i stand til at ændre tingenes tilstand”. Omella tyer til profeten Elias, der bønfaldt om, at det ikke måtte regne, og så regnede det ikke i tre år og seks måneder. Så bønfaldt han igen, og så gav himlen regn, og jorden bar frugt.

Det samme håber ærkebiskoppen vil ske i Barcelona. Og andre steder i Spanien, hvor der også er faldet væsentligt mindre nedbør end normalt. Samtidig har vinteren været så mild, at næppe nogen spanier kan mindes noget tilsvarende. I december stod mange løvtræer stadig med grønne blade. Og da kulden endelig kom, varede den kun få dage, før den blev afløst af milde vinde fra Atlanterhavet. Det betød, at julen og nytåret for mange blev til sol- og badeferie ved kysterne. Og sammen med det næsten konstante højtryk har det også betydet, at stort set hele januar har været frostfri. Kun enkelte nætter har temperaturen bevæget sig under frysepunktet i det centrale Spanien, som plejer at få flere dyner sne i løbet af en vinter.

Mennesker kan bare tage et ekstra kig i kalenderen for at være sikker på årstiden. Men de lune temperaturer har fået både flora og fauna til at blive forvirret og tro, at foråret er kommet. Storkene er for længst begyndt at knebre og flirte i rederne på kirkespir og i trætoppe rundt omkring i landet, blandt andet i Madrid-regionen. I det sydlige og østlige Spanien står mandeltræerne i fuldt flor, og knopperne på kirsebærtræerne er også på nippet til at åbne sig. Selv de farlige processionslarver, hvis fehår kan forårsage forgiftninger, er efter ”vinteren” i deres pupper i fyrretræer begyndt at falde ned på græsplæner og i skovbunde. Hvis en hund går i lag med larverne, får den sig i bedste fald en øm og hævet snude, i værste fald en allergisk reaktion, der kan være livsfarlig.

Vandmanglen har en mere alvorlig bagside, nemlig at ørkenen breder sig. Stort set hele den sydøstlige del af landet, især provinserne Alicante og Almería, er udtørret, og store områder i det centrale Spanien er på samme vej.

Til gengæld har den milde vinter været god for både varmeregning og turisme. De mange solskinstimer og den kendsgerning, at terrorismen har gjort det usikkert at rejse til andre middelhavslande, har nemlig tiltrukket flere udenlandske feriegæster end nogensinde før. 68,1 millioner turister besøgte landet i 2015, og det er en fremgang på næsten fem procent i forhold til året før og ny historisk rekord.

Turismen udgør over 10 procent af bruttonationalproduktet, og den giver arbejde til omkring 15 procent af spanierne. Så det milde vejr har altså også lunet godt i den spanske statskasse.