Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Det er Karl Ove Knausgårds fuldstændig fantastiske værk Min kamp. Jeg har slugt de første fire bind, og værket er næsten blevet et rusmiddel for mig. Jeg har givet mig selv femte bind i premieregave og kan næsten ikke vente med at komme i gang med at læse det, men jeg har lovet mig selv først at gå i gang, når vi rejser på turné.
Jeg bliver simpelten suget ind i hans livsbeskrivelse, og har aldrig tidligere læst noget, der beskriver barndommen og opvæksten så præcist. Jeg er ligeglad med alle de diskussioner om, hvad der er selvbiografi, og hvad der er fiktion. Jeg læser det, fordi det er en fremragende fortælling."
LÆS OGSÅ: En prædiken behøver ikke at underholde
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
I barndommen var det Det lille hus på prærien, jeg var mest optaget af, men i mit voksenliv er det Thomas Manns Huset Buddenbrook, der har gjort størst indtryk. Jeg er glad for, at jeg ikke blevet tvunget til at læse den i skolen, fordi det blev så lystbetonet, da jeg læste den første gang for seks år siden.
I bogen ligger en katastrofe og lurer hele tiden, og det er sådan set hele vores civilisation, der går til grunde. Det er, som om det, der ikke kan gå i stykker, gør det alligevel. Og så skriver Thomas Mann på en måde, som jeg rigtig godt kan lide. Han beskriver ingen følelser, men udelukkende personernes handlinger og kropssprog. Det er meget stærkt. Jeg genlæste bogen for to år siden og skal nu snart i gang med den igen.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Wim Wenders 3D-film om den tyske koreograf Pina Bausch. Jeg har ikke selv set den endnu, men er sikker på, den er fantastisk. Det er lidt kinky med de her 3D-briller, men man kan jo vente med at tage dem på, til lyset i biografen er blevet slukket. Under alle omstændigheder synes jeg, det er spændende, at den form nu også bruges i en kunstfilm som denne.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
Da jeg var ni år, var jeg i Tivoli sammen med min familie for at fejre min fars fødselsdag, og på Plænen stod lige pludselig Savage Rose. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende før og blev fuldstændig betaget. Det både melankolske og meget livsbekræftende ved deres musik og optræden gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, og næste dag gik jeg med min mor ud og købte deres plade. Den hører jeg i øvrigt stadig. Det var også ved den lejlighed, at jeg første gang tænkte, at jeg også en gang ville stå på en scene.
Hvem har du senest været til koncert med?
Caroline Henderson på Østre Gasværk i København.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Medierne koncentrerer sig for lidt om teater. Det kan være svært at finde anmeldelser af alle teaterforestillinger, og foromtaler eksisterer snart heller ikke længere. Da jeg var ung skuespiller, kom anmelderne altid til premieren eller måske dagen før, både på de københavnske teatre og ude i provinsen. Sådan er det slet ikke mere, og det er ærgerligt, for teater er altså en vigtig kunstart.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
Nej, det er der faktisk ikke. Sport siger mig intet, men det synes jeg heller ikke hører ind under kultur.