Københavnske gader skulle også hylde Sønderjylland

I dag opsættes en mindeplade i Tøndergade i København, som i 1920 skiftede navn for at markere Genforeningen og skabe øget nationalfølelse

100-året for Genforeningen markeres i dag i Tøndergade i København med opsætning af en mindeplade, der fortæller om de gader i København, der fik sønderjyske navne for at give en større nationalfølelse. I 1920 blev eksempelvis Lille Frydsvej omdøbt til Tøndergade efter den sønderjyske købstad Tønder. I fredags blev pladen sat op og pudset og gjort klar til dagens indvielsesceremoni dag med taler, byvandring og sønderjysk kaffebord. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.
100-året for Genforeningen markeres i dag i Tøndergade i København med opsætning af en mindeplade, der fortæller om de gader i København, der fik sønderjyske navne for at give en større nationalfølelse. I 1920 blev eksempelvis Lille Frydsvej omdøbt til Tøndergade efter den sønderjyske købstad Tønder. I fredags blev pladen sat op og pudset og gjort klar til dagens indvielsesceremoni dag med taler, byvandring og sønderjysk kaffebord. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

På Vesterbro i København ligger Sundevedsgade, Haderslevgade og Tøndergade. Spadserer man lidt rundt i området, støder man måske også på Istedgade og Dybbølsgade.

Ligesom i andre danske byer, som for eksempel Silkeborg og Aarhus, er der også et sønderjysk tema på spil i gadebilledet i hovedstaden. Det har meget med Genforeningen at gøre. For frem til 1920 hed Tøndergade nemlig Lille Frydsvej.

Faktisk blev en række gader på Vesterbro mellem årene 1858 og 1942 opkaldt efter vigtige steder i Sønderjylland netop for at sætte fokus på tilhørsforholdet til det dansksindede nordslesvigske område og de dramatiske hændelser i området i den periode. Nogle gader var nyeetablerede, mens andre eksisterende gader blev omdøbt for at give en følelse af sammenhold på tværs af landet.

For at denne historie og tilknytning ikke skal gå i glemmebogen, bliver der i Tøndergade i dag opsat en permanent mindeplade, der hylder Genforeningen og fortæller om gadens navneskift for 100 år siden. Noget, der måske til daglig ikke får overvældende meget opmærksomhed i de vesterbroske gader, mener journalist, historiker og forfatter Simon Kratholm Ankjærgaard.

”Øst for Lillebælt er der mange blinde vinkler i forhold til Genforeningen. Jeg tror, der er mange, som godt kunne lære, hvad Genforeningen gjorde for Danmark, og hvad vi kan takke Genforeningen for. For eksempel er jeg som storkøbenhavner blevet undervist i, at Genforeningen var vigtig – men ikke så meget om hvorfor,” siger han.

00-året for genforeningen markeres på Tøndergade med opsætning af plade. I 1920 blev Lille Frydsvej omdøbt til Tøndergade efter den sønderjyske købstad Tønder. Pladen indvies 10 februar 2020 i forbindelse med Golden Days
00-året for genforeningen markeres på Tøndergade med opsætning af plade. I 1920 blev Lille Frydsvej omdøbt til Tøndergade efter den sønderjyske købstad Tønder. Pladen indvies 10 februar 2020 i forbindelse med Golden Days

Simon Kratholm Ankjærgaard har derfor gjort sig selv til ekspert i emnet. I efteråret udgav han en bog om Genforeningen, og i dag deler han sin viden med deltagerne til indvielsesceremonien af mindepladen i den københavnske Tøndergade.

Forfatterens pointe er, at Genforeningen ikke bare var noget naturgivet, som det ofte kan komme til at fremstå i historiebøgerne. Tværtimod var perioden fra oktober 1918 og frem til juli 1920 præget af en enormt følelsesladet politisk debat og et stort politisk drama om, hvor grænsen skulle trækkes.

”Jeg synes faktisk, at Genforeningen er en mere vigtig begivenhed i det 20. århundrede end både Besættelsen og Befrielsen. Ofte pejler vi efter Anden Verdenskrig, men i virkeligheden er Genforeningen altafgørende for at forstå dansk historie,” siger Simon Kratholm Ankjærgaard.

Han vil gerne minde alle danskere om, at vi ikke blot skal takke Genforeningen for danmarkskortet i landets klasselokaler.

”Vi kan også takke Genforeningen for det demokratiske Danmark, vi har i dag. Genforeningen er nemlig første gang i verdenshistorien, at en grænse bliver trukket efter en demokratisk afstemning. Så på den anden side af Genforeningen får vi et Danmark, der er utroligt bevidst om sit demokratiske potentiale. Og det er en fortælling, som ikke er slået ordentligt igennem i den østlige del af Danmark,” siger Simon Kratholm Ankjærgaard og tilføjer, at han oplever en højere grad af folkelig bevidsthed om Genforeningen, når han besøger de berørte områder i Sønderjylland.

Mindepladen indvies i dag, fordi det er præcis 100 år siden, den første folkeafstemning om foreningen blev afholdt. Til indvielsesceremonien for mindepladen vil Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), holde tale.

Efterfølgende er Simon Kratholm Ankjærgaard vært for en byvandring i området, som er en smugstart på kultur- og historiefestivalen Golden Days, der fra maj til juli med arrangementer og aktiviteter over hele landet markerer 100årsdagen for Genforeningen.

Efter byvandringen vil der – naturligvis – være sønderjysk kaffebord i Folkehuset Absalon.

Billede fra 10. februar 2020. Hvad er bedre til at udtrykke glæde og fest end kager? Dét ved sønderjyderne alt om, og det var da også et klassisk sønderjysk kagebord med det hele, der blev disket op med, da man i den anden ende af landet markerede 100-årsdagen for den folkeafstemning i Nordslesvig, der i 1920 førte Sønderjylland tilbage til Kongeriget Danmark. Kagerne blev hovedsageligt spist af københavnere fra Vesterbro, fordi bordet var opstillet i Folkehuset Absalon i hjertet af det kvarter, hvor gaderne i perioden 1858-1942 blev opkaldt efter lokaliteter i Sønderjylland. Landsdelen hørte fra nederlaget i 1864 og frem til 1920 under Preussen og senere Tyskland. Ved en efterfølgende afstemning den 14. marts 1920 besluttede omkring 80 procent af befolkningen i den sydlige del af Slesvig at forblive tysk. Genforeningen blev naturligvis også fejret ved arrangementer i den landsdel, det hele handler om, blandt andet i Folkehjemmet i Aabenraa.
Billede fra 10. februar 2020. Hvad er bedre til at udtrykke glæde og fest end kager? Dét ved sønderjyderne alt om, og det var da også et klassisk sønderjysk kagebord med det hele, der blev disket op med, da man i den anden ende af landet markerede 100-årsdagen for den folkeafstemning i Nordslesvig, der i 1920 førte Sønderjylland tilbage til Kongeriget Danmark. Kagerne blev hovedsageligt spist af københavnere fra Vesterbro, fordi bordet var opstillet i Folkehuset Absalon i hjertet af det kvarter, hvor gaderne i perioden 1858-1942 blev opkaldt efter lokaliteter i Sønderjylland. Landsdelen hørte fra nederlaget i 1864 og frem til 1920 under Preussen og senere Tyskland. Ved en efterfølgende afstemning den 14. marts 1920 besluttede omkring 80 procent af befolkningen i den sydlige del af Slesvig at forblive tysk. Genforeningen blev naturligvis også fejret ved arrangementer i den landsdel, det hele handler om, blandt andet i Folkehjemmet i Aabenraa. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix