”Er det muligt, at du kan give mig en hands on-instruktion vedrørende beskæring på mine egne vinstokke i drivhuset?”. Sådan omtrent lød det i en mail fra David, et ungt menneske, der netop med familie er flyttet i hus med have og to vindruestokke i drivhuset. Familien havde forinden boet i lejlighed med en lille have til, og det var her, som David skriver, at de ”grønne” fingre og kærligheden til at fifle med planter begyndte at vokse!
”Men,” fortsætter han, ”jeg har ikke den store erfaring med vinstokke og ønsker virkelig at optimere mine muligheder for at komme godt i gang fra starten med korrekt beskæring, så vi kan nyde glæden af en stor druehøst”.
En smuk opfordring som start på et funklende nyt år, og det varmer, at ungdom fortsat tænder på havelivet og dets forunderlige verden. Jeg var straks med på den!
På en bidende kold januar-dag, med en smule sol, var vi i gang, og glashuset skærmede så tilpas, at vanterne kunne lægges. David havde gang i beskæresaksen, mens han stillede utallige spørgsmål, og jeg instruerede efter bedste evne. Det var sjovt. Indimellem lagde David saksen for lige at skrive noget vigtigt ind på mobilen, hvor han gemte nyttige haveråd.
Vi nåede på ingen måde at blive færdige med beskæring af de to vinstokke, men små bidder af stokkene blev klaret, og de overordnede principper gennemgået. Efterfølgende har jeg skrevet en huskeseddel til David, som måske også kan være en støtte for andre havefolk, der har vindruer i drivhus og ønsker at optimere udbyttet en smule.
1. Vær ikke ærgerrig. Der er grænser for, hvor mange gode vindrueklaser en enkelt vinstok kan producere. En vinstok, som eksempelvis vokser lodret op og derefter løber vandret hen under drivhustaget, bør maksimalt være tre meter i alt. Er stokken meget lang og forgrenet, kan det knibe for roden med at sende tilstrækkeligt med vand og næring rundt til hele planten.
Lader man vinstokken få flere sidegrene/kordoner, skal disse tælles med i den samlede længde.
2. Op langs vinstokken sidder såkaldte frugtenheder. Det er herfra, de ranker, der skal bære drueklaserne, skyder frem i foråret. De frugtbærende ranker fornyes hvert år. Det er netop, hvad vinterbeskæring handler om.
3. Der bør være 15-30 centimeter mellem hver frugtenhed langs stammen.
4. Ved hver frugtenhed fjernes alle visne skud, hvis der er sådanne, og kun en enkelt frisk og kraftig gren bevares. Denne gren skæres tilbage, så den kun har to til fire knopper, og den kaldes nu en spore.
5. Princippet i denne beskæringsmodel er, at der i foråret skal skyde to sommerranker ud fra hver spore. Den yderste ranke på sporen vil bære vindrueklaser, mens den nederste ranke skal have luget blomsterne væk og kun have lov at sætte blade. Den nederste ranke kaldes et erstatningsskud. Om præcist et år skæres dette erstatningsskud tilbage og danner så den nye spore klar til foråret 2017. Erstatningsskuddet giver ekstra energi til vindrueplanten.
6. Har vinstokken generelt tynde ranker, kan det gavne at gøde og vande. De fleste vindruer i hus har roden uden for drivhuset. Står drivhuset langs en hæk er konkurrencen stor om næringen, og der bør vandes og gødes mellem drivhus og hæk i tørre perioder, fra skudvæksten begynder og til engang i juni. Herefter er det tilstrækkeligt at vande i tørre perioder, allerhelst med regnvand.
Min beskæringsvejledning hos David afsluttes med en snak om skadedyr. Jeg nævner et af de kedelige skadedyr, der ofte følger med gamle vinstokke, nemlig skjoldlus. Jeg fortæller, at de på denne årstid sidder gemt under barken, og river nonchalant et stykke bark af. Miraklet sker, der sidder minsandten en skjoldlus under barken. Hvor (u)heldig kan man være!