Kom godt i gang med havesæsonen

Mange af sommerens haveglæder bliver sået allerede i marts. Mette Østergaard giver sine bud på de vigtigste opgaver i haven netop nu

Små plantningsbede giver struktur i haven og er nyttige til for eksempel krydderurter, sommerblomster eller tidlige kartofler. Alt er naturligvis i vater (tv.). Klematis, der kan lide at have roden i skygge, er plantet på nordsiden af hegnet og sender blomsterpragten frem mod solskinnet på sydsiden. Det er sorten Jackmanii, der blomstrer fra juli til oktober.
Små plantningsbede giver struktur i haven og er nyttige til for eksempel krydderurter, sommerblomster eller tidlige kartofler. Alt er naturligvis i vater (tv.). Klematis, der kan lide at have roden i skygge, er plantet på nordsiden af hegnet og sender blomsterpragten frem mod solskinnet på sydsiden. Det er sorten Jackmanii, der blomstrer fra juli til oktober. . Foto: Mette Østergaard.

Oh, hvilken optakt til denne første havemåned på året. Ved et trylleslag vendte vinden fra øst til vest, fra sibirisk kulde til Middelhavets mildhed. Foråret er landet. Vintergækker, erantis, krokus og alle forårets løgblomster vælter frem. Inden længe vil de skønne, duftende martsvioler og den hjertegribende blå anemone gøre det samme. Hold øje med skønhederne og nyd biernes summen i solskinsvejret. Lysten til at rode i haven er slået ud i lys lue! Find havegrejet frem, tag havehandskerne på og kør trillebøren ud!

Beskær planter og træer

Klematis kan på denne årstid ligne et vildnis, og det kan være svært at se, hvor den enkelte plantestængel begynder, og hvor den ender. Klematis er en klatreplante, der kommer til vejrs ved at sno bladstilkene omkring alt, den kommer i nærheden af. Vil du have mere styr på vildnisset, er det nu beskærersaksen skal i sving.

Det er nyttigt at skelne mellem de klematis, der blomstrer fra midt på sommeren, og dem, der er forårsblomstrende. De sommerblomstrende som for eksempel Jackmanii, Niobe, Perle d’Azur, Ville de Lyon og Comtesse de Bouchaud kan med fordel skæres helt ned netop nu til omtrent 30 centimeters højde. Ved den totale nedskæring nu opnår man blomstring fra bund til top og ikke kun i toppen.

Anderledes er det med de forårsblomstrende, som for eksempel Montana Rubens, Nelly Moser, Miss Bateman og The President. De har allerede blomsterknopper, og beskæring nu vil selvsagt gå voldsomt ud over blomstringen. Vent til efter blomstringen med beskæring af disse.

Prydgræsser, der vinteren igennem har stået med svajende blomsteraks, skæres helt tilbage til jordniveau i marts. Det visne skal væk, så nye, friske græsblade kan vokse frem.

Vin på friland skal beskæres i marts. Sidste års ranker skæres ind til hovedgrenene, kordonerne, så der er tre til seks knopper tilbage. Det kaldes at sporebeskære. Selve vinplanten kan formes på mange måneder, for eksempel med to kordoner, en til hver side eller i vifteform med måske fem kordoner, der bre-der sig som en vifte ud fra stammen.

Æble- og pæretræer beskæres nu, før blomsterknopperne bliver store og let ryger af under beskæring. Sørg for luft til kronens grene, så du kan få store og velsmagende frugter. Sav gerne enkelte større grene, som vokser på tværs af de øvrige, væk. For at fremme frugtsætningen skæres lange, etårsgrene ned, så der kun sidder tre til fire bladknopper på grenene.

Gør mulden klar

Hvor skal latyrusblomsterne stå i år, hvor skal de tidlige kartofler lægges, knoldsellerien plantes ud, og sommergulerødderne sås? Alt dette er godt at få styr på netop nu, så der er tid til at gøre mulden klar.

Det er nyttigt at grave stykkerne, hvor latyrus og gulerødderne skal vokse, i det gode tørre vejr i begyndelsen af marts, så al ukrudt og grønt plantedække vendes ned i jorden. I løbet af måne-den kommer der måske mere frost og sne, og alt sammen gavner jorden. Den bliver porøs og nem for planterødderne at søge ned i.

Latyrus og sommergulerødder kan sås i haven fra sidst i marts, hvis vejret tillader det!

Hvor de tidlige kartofler skal lægges i marts-april, og hvor knoldselleri skal udplantes sidst i maj, vil det være perfekt med en kompostagtig, muldet jord. Også her kan stykkerne graves nu, men inden gravning spredes et lag bladkompost eller lignende fra kompostkassen over stykket. Ved gravning vil både ukrudt og kompost blive vendt ned i mulden, og den sorte jord vil komme frem.

Tyvstart inden døre

Midt i marts er det tid til at forspire tomater . Sæt såbakken ved god stuevarme, og når tomaterne er spiret frem, skal de stå ved mindre varme og så meget lys som overhovedet muligt! Sæt dem gerne ud i drivhuset på gode dage, og tag dem ind om natten, hvis der er risiko for temperaturer under 8-10 grader.

Nogle grønsager og blomster har meget lang udviklingstid. Det gælder blandt andet artiskok, knoldselleri, bladselleri, chili, løvemund, kantlobelia, blomstertobak, petunia og jernurt. Derfor er det godt at tyvstarte fremspiringen inden døre for disse vækster. Det er dog fuldt tilstrækkeligt at vente til først i april for blomsterne. Til drivhusdyrkning er det på høje tid at forspire chili.

Sæt turbo på spiringen

sommerriddersporer direkte i havejorden, når den er klar; det vil sige, at kultivatoren har været trukket igennem jordoverfladen, og jorden skal virke smuldrende og ikke klæg. Er der endnu ikke sat hvidløg i haven, kan det klares i denne måned. Sæt feddene med 10-12 centimeter imellem hver og så dybt, at de ikke stikker op over jorden.

persille, så straks jorden er klar i marts. Det er vigtigt, du har renset jorden omhyggeligt for ukrudt, da persillefrø kan være mere end en måned om at spire. De kan nå at drukne i hurtigtvoksende ukrudt før spiring! Læg eventuelt et stykke fiberdug hen over sårækken, den holder på såvel varme som fugtighed og sætter en smule turbo på spiringen. Persille kan lide at gro i en kalkholdig jord.

Det er i marts, at mange af sommerens haveglæder bliver til!