Jeg havde efterhånden holdt en del togtekniske kurser for mange håndværkere på værkstederne hos Israel Railways. Det var vel det 10. hold, jeg havde, for cirka 15 år siden, og som de tidligere kurser foregik det på engelsk med rigelig tid til, at deltagerne kunne hjælpe hinanden med at forklare forskellige detaljer på hebræisk. Her var jeg virkelig på udebane. Fik lært at tælle og sige ”rega, rega” (rolig, rolig, red.) og ”ken” (ja) og ”loh” (nej).
Pludselig en formiddag siger en af de meget talende og kommenterende deltagere: ”Hør, hvorfor kan DU egentlig ikke bare holde kurset på hebræisk?”.
Jeg ved ikke, om han virkelig havde så høje tanker om mine sproglige evner? Men så fløj det ud af min mund uden omtanke: ”Hvorfor skulle I også bygge Babelstårnet?”.
Der blev en faretruende og meget tung stilhed i kursuslokalet. Alle stirrede på mig – især de kursusdeltagere, der var så troende, at de bar kalot hele dagen – også under hjelmen på arbejde.
Jeg fangede hurtigt, at jeg var gået for vidt. Her spøger man ikke med religionen, som vi ofte oplever det i lille Danmark. Jeg skyndte mig at undskylde og ærbødigt forklare, at jeg kun kunne engelsk og tysk på et rimeligt niveau til undervisningsbrug – og at det meste af deres dokumentation på togene jo også var på engelsk, så det måtte da være en hjælp også at høre sproget.