Prøv avisen
Julekalender

Konge og kristendom i Statsministeriet

Lars Løkke Rasmussen med statsministeriets logo bag sig med kongekronen med korset i toppen. – Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Statsministeriets logo indeholder en krone med et kors i toppen. Det offentlige symbol viser båndet mellem staten og kirken, men havde oprindeligt et mere diskret formål, siger historiker

Når statsministeren er på talerstolen i Statsministeriets lokaler på Christiansborg, er det med ministeriets logo bag sig. Kongekronen med korset i toppen, båndet omkring sig og en elefant hængende fra båndets sløjfe med henvisning til landets ældste og fornemste orden, Elefantordenen. Kronen med korset i logoet vidner om statens historiske sammenhæng med kirken.

”Kronen og korset er et klart udtryk for, at monarken og landet er kristent. I enevældens tid er staten og kongen ét, kongen regerer af Guds nåde, og det gav sig selv dengang, at samfundet var kristent helt igennem,” fortæller Nils G. Bartholdy, der er cand.phil. i historie og tidligere arkivar og heraldisk konsulent i Rigsarkivet.

Korsene kom første gang på den danske kongekrone i 1624, hvor Christian IV fik påsat kors og bøjler på den hidtil åbne kongekrone for at hævde sig over for de øvrige konger i forbindelse med Trediveårskrigen. Samtidig startede han traditionen med at gengive kronen på segl og mønter, ligesom kronen med korset ind- førtes i hans monogram.

Kronen i Statsministeriets logo er en stiliseret tegning af den kongekrone, som Christian IV’s søn, Frederik III, fik lavet, og som Christian V i 1671 kronede sig selv med.

Kroningen af Danmarks konger ophørte med Grundlovens indførelse i 1849, men kronen med korset forsvandt ikke. Til gengæld fik det en ny funktion, da det blev brugt som symbol på noget særligt ministerielt brevpapir til uofficielle skrivelser.

De såkaldte underhåndspapirer blev brugt til uformelle beskeder mellem ministre og embedsmænd, hvorfor de også gik under navnet ”kære ven-breve”, og de blev derfor ikke journaliseret. Symbolet med kronen og korset blev derfor brugt til at adskille disse breve fra de officielle meddelelser, forklarer Nils G. Bartholdy.

”Underhåndsbrevene svarer til en uformel telefonsamtale i dag, og for at skille dem fra de øvrige skrivelser var der i det ene hjørne et tryk af en kongekrone omgivet af en ring eller en livrem,” fortæller Nils G. Bartholdy. Med tiden stoppede ministres og embedsmænds brug af underhåndsbrevene. Den hidtidige forståelse af kronetrykket forsvandt, og da Statsministeriet i begyndelsen af 1990’erne ønskede et officielt mærke, faldt valget på det tidligere underhåndsmærke, der i dag indgår i logoet.

”Mærket med kronen og korset startede som noget, der markerede diskretion, men som Statsministeriets logo blev det til noget officielt. I dag står det som symbol på, at stat, konge og kirke fortsat er sammenhængende,” siger Nils G. Bartholdy.8