Prøv avisen

Krammeriet har tagetoverhånd

De fleste fyre såvel som piger indbyder venner og bekendte til en god gang kropskontakt, når de skal hilse på hinanden.

Men faktisk er flertallet af os ikke helt glade for, at det traditionelle håndtryk er droppet til fordel for krammeriet, skriver mx.dk på baggrund af en undersøgelse fra analysebureauet Yougov.

Ifølge mx.dk siger 61 procent af befolkningen, at de har følt ubehag ved at få et knus, fordi den anden er kommet for tæt på. Ser man på kvinder alene, har hele 68 procent følt ubehag ved at få en krammer. Psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen forstår godt, at kropskontakt kan være uønsket.

Der er gået inflation i knus, som uddeles i flæng ganske uden hensyn til, at man med sin krop invaderer andres intimzone. Selvom det er et harmløst, er det et ubehageligt lille kropsligt overgreb, der bør stoppe, siger hun og opfordrer til kun at knuse folk, man er sikre på, man er tilstrækkeligt tætte med, siger hun til mx.dk.

Dansk Håndtryksforening mener, at krammet kun bør hives frem ved særlige lejligheder.

Danskerne øver på en meget skammelig vis vold på knuset, som to mænd passende kan nøjes med at give hinanden, hvis de sammen har overlevet et dramatisk skibsforlis, siger foreningens formand Niels Nørgaard til mx.dk.