Prøv avisen
Lørdagsmad

Kringle er en lille belønning

Rabarber giver en skøn syrlighed til den søde kringle. – Foto: Peter Nygaard

Nybagt kringle til morgenbordet er ikke uforenelig med en god nats søvn, for dejen kan nemlig langtidshæve i køleskabet

I mit barndomshjem kunne man smage, at det var søndag. Det var den dag på ugen, hvor man var sikker på, at der blev serveret varm mad til middag ledsaget af en dessert.

Og i en tid, hvor der ikke værnes meget om søndag som helligdag, er der ekstra god grund til at markere den gave, hviledagen er, ved blandt andet at gøre lidt mere ud af maden.

På den måde har vi hos os udviklet begrebet ”søndagsmorgenmad”, som er et fælles morgenmåltid, som vi spiser, inden kirkeklokkerne ringer.

Vårkringlen med rabarber har jeg trakteret med et par søndag morgener i maj som et populært indslag i søndagsmorgenmaden. Dejen til kringlen står i køleskabet natten over, hvilket er praktisk, når man vil have nybagt kringle på morgenbordet.

Princippet er det samme, som når man bager langtidshævede boller. Dejen laves med en meget lille mængde gær, og når det er blevet morgen, skal man som det første sætte dejen ud på køkkenbordet. På den måde er den lettere at arbejde med.

Kringle er i øvrigt nærmest som skabt til søndage. Ifølge overleveringen var det en italiensk munk, som i middelalderen fandt på at give dejen denne form. Munken var inspireret af en bedestilling, hvor man beder med korslagte arme over brystet. Munken underviste i bøn og belønnede eleverne med brød, som var formet som de korslagte arme over brystet.

Sådan blev kringlen til, og på italiensk hedder kringle pretiola, hvilket betyder ”lille belønning”.