”Jeg løber tættere på meningen”

Kristina Schou Madsen slog i februar verdensrekorden i syv maratonløb på syv dage. Det er en undersøgelse af, hvordan hovedet mestrer kroppen

Kristina Schou Madsen har mange maratonløb bag sig. På billedet har hun lige gennemført et lidt varmere maratonløb i Miami. -Privatfoto
Kristina Schou Madsen har mange maratonløb bag sig. På billedet har hun lige gennemført et lidt varmere maratonløb i Miami. -Privatfoto.

Det kræver både træning og viljestyrke at gennemføre et maraton. Derfor må syv maratonløb på syv efterfølgende dage på syv forskellige kontinenter nærmest være umuligt.

Men ikke for nogle få, og en af dem er Kristina Schou Madsen. I februar satte hun ny verdensrekord i netop den bedrift, da hun deltog i konkurrencen World Marathon Challenge, som afholdes årligt.

”Det var en ret intens uge,” lægger hun ud med at fortælle.

På bare 168 timer gennemførte Kristina Schou Madsen maratonløb i sydafrikanske Cape Town, på Antarktis, i australske Perth, arabiske Dubai, spanske Madrid, brasilianske Fortaleza og amerikanske Miami. Så snart ét maraton var løbet, fløj konkurrenterne videre til det næste kontinent og dermed også den næste tidszone.

”Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det var umuligt at holde styr på, hvilken dag det var, og hvad klokken var. Om det var tirsdag eller torsdag var også fuldstændig irrelevant. Det eneste, jeg forholdt mig til, var, hvor lang tid der var til næste maraton,” siger hun.

De ekstreme vejrforhold på Antarktis, der inkluderede kolde vinde, der føltes som 35 minusgrader, medførte dog en forsinkelse, der betød, at de sidste tre maratonløb fandt sted inden for 50 timer, men ellers var der omkring 24 timer mellem hvert løb.

”Da jeg vågnede i Miami klokken halv fem om morgenen og skulle løbe det syvende maratonløb, var jeg så udmattet, at jeg under normale omstændigheder ville have taget en sygedag. Men jeg kunne se, at jeg havde en god chance for at vinde,” siger Kristina Schou Madsen.

Hjemmefra havde hun lagt en vovet strategi, der allerede efter de to første maratonløb satte hende 38 minutter foran sin nærmeste konkurrent. Hendes forspring var med til at give hende kræfterne til at snøre løbeskoene den syvende dag, hvor hun sagde til sig selv: ”Det er bare ét maratonløb mere.” Kirstina Schou Madsen forklarer, hvordan hun overkom de sidste 42,2 kilometer og dermed vandt konkurrencen.

”Det lyder tosset og banalt, men jeg fokuserede på at sætte det ene ben foran det andet, og så satte jeg mig nogle delmål. Først og fremmest havde jeg som mål at løbe halvdelen af distancen. Og derefter tog jeg fem kilometer ad gangen. Da jeg endelig gennemførte, var jeg på den ene side euforisk, glad og stolt. Tænk, at det hele lykkedes. Men på den anden side var jeg udmattet og havde en mærkelig følelse: Hvad så nu?”

Kristina Schou Madsen har firmaet Krixrun, der blandt andet arrangerer motionsløb. Selv har hun deltaget i nogle af verdens hårdeste etapeløb. I 2018 slog hun verdensrekorden i at løbe hurtigst til toppen af Kilimanjaro-bjerget i Tanzania, og hver uge løber hun mellem 100 og 140 kilometer. Med andre ord var hun fysisk velforberedt, inden hun påbegyndte de syv maratonløb.

Kristina Schou Madsen løb i februar syv maratoner på syv dage, fra Antarktis over Australien til Brasilien. Løbet i Antarktis var særligt hårdt på grund af kraftige og ekstremt kolde vinde. – Privatfoto.
Kristina Schou Madsen løb i februar syv maratoner på syv dage, fra Antarktis over Australien til Brasilien. Løbet i Antarktis var særligt hårdt på grund af kraftige og ekstremt kolde vinde. – Privatfoto.

”Den fysiske forberedelse er én ting, men jeg bruger næsten lige så lang tid på at forberede mig mentalt. Jeg er draget af, hvordan hovedet mestrer kroppen, og hvad man kan udrette med den rette tankegang. Jeg søger helt ud til grænsen, fordi her ligger et rum, hvor jeg lærer utrolig meget om mig selv. Hvem er jeg, når alt det fysiske er skraldet af? Hvilke redskaber, tanker, adfærd og frihed har jeg til rådighed?” siger hun.

Én af hendes strategier går ud på, at hun hjemmefra forestiller sig, at noget går galt, for eksempel at hendes fod vrikker om. Når hun på forhånd har visualiseret de slemme scenarier, bliver det nemmere at styre de negative tanker, som popper op, hvis der rent faktisk opstår bump på vejen.

”Jeg prøver altid at tænke på, at det hele kunne se meget værre ud. Den strategi kan man også bruge i andre sammenhænge, for eksempel i de her coronatider,” siger hun.

Efter strabadserne i februar er hendes krop ved at være sig selv igen, og hun har reflekteret meget over det at løbe.

”Når jeg løber, føler jeg, at jeg er mig i min rene form. Jeg er åben, umiddelbar og ikke præget af normer, kultur eller forventninger. Det er mig. Helt rå, men efterhånden stærk på baggrund af erfaring og en lyst til at forstå og lære mig selv at kende,” siger hun og tilføjer:

”Jeg tror på, at alle bevidst eller ubevidst søger en mening med livet, og det gør jeg nok også i denne rejse, jeg er på. Jeg har ikke svaret, men jeg kan mærke, jeg kommer tæt på, når jeg løber derudaf, bruger min krop, glemmer tid og sted og er i nuet. Jeg løber for at løbe, og min primære motivation er, at jeg elsker at løbe,” siger hun.

Hendes næste store løb er et 250 kilometers etapeløb, der efter planen skal afholdes i Kenya til efteråret.