Professor: Jesus på æslet handler ikke om ydmyghed

Jesus red på et æsel og var ydmyg, lyder fortolkningen af palmesøndags indtog i Jerusalem ofte, men det er ikke hele sandheden om det kristne motiv, mener litteraturprofessor Erik A. Nielsen

Var Jesus ydmyg, da han red ind i Jerusalem på et æsel? Historien er her gengivet i en fresko af Jean-Hippolyte Flandrin.
Var Jesus ydmyg, da han red ind i Jerusalem på et æsel? Historien er her gengivet i en fresko af Jean-Hippolyte Flandrin. Foto: Mary Evans Picture Library/ritzau.

Historien om palmesøndag og Jesu indtog i Jerusalem på ryggen af æslet er nok en af Bibelens bedst kendte fortællinger. Det er samtidig begyndelsen på historien om Jesu sidste dage og gerninger på Jorden, inden han genopstod påskedag.

Den gængse fortolkning af indtoget på æselryg er, at Jesus viser ydmyghed ved at ride ind på et æsel. Men ifølge dr.phil. og litteraturprofessor emeritus Erik A. Nielsen er dette ikke hele forklaringen. Indtoget i Jerusalem skal forstås på to sammenhængende måder, fortæller han.

”Det er for det første en opfyldelse af spådommen fra Det Gamle Testamente, hvor der fortælles om Herren, som kommer ydmygt ridende på et æsel, men hvis man vil forstå det i selve situationen, så vil en anden del af forklaringen være, at han netop ikke kommer ridende på en kamel, sådan som en verdslig fyrste ville. Jesus bliver ved indtoget hyldet som en fyrste. De plukker palmegrene og lægger tøj på gaden. Det ligner et fyrsteligt indtog, men man må nok snarere kalde det en parodi på et fyrsteligt indtog – netop fordi han rider på et æsel.”

Dette parodierende optog viser ifølge Erik A. Nielsen, at Jesu primære formål med optoget ikke var at vise sin ydmyghed, snarere tværtimod.

”Man kan ofte få det fremstillet, som om at Jesus var ih og åh så ydmyg, men det er han på en måde ikke. Han er stoltere end dem alle sammen. Han er himlens kongesøn, og derfor behøver han ikke de udvendige signaler, hvor han hyldes på kamelen. Han signalerer i stedet med sin ankomst på æselryg, at han er herre over et rige, som er anderledes end det jordiske,” forklarer Erik A. Nielsen og tilføjer:

”Indtoget i Jerusalem viser også tilbage til den mærkværdige situation, at han fødes i en stald og lægges i en krybbe mellem æslet og oksen. Der ligger han som et fattigt barn, som ikke kan komme ind i herberget. I den krybbe bliver han hyldet af de jordiske konger, som hylder ham som en konge, der er større end al jordisk fyrstemagt.”

Ifølge Erik A. Nielsen bliver Jesu livshistorie derfor et billede på en flytning af selve fænomenet ”rige”. Jesus er ikke demonstrativt ydmyg, men signalerer i stedet, at han kommer fra et andet rige. Han kommer til den jordiske verden, som er højst uperfekt, for at vise, at han kommer fra et rige, som er større end et hvilket som helst rige på Jorden. Han sendes ind i verden som den himmelske herskers søn, understreger Erik A. Nielsen.

”Indtoget i Jerusalem er en kæmpemæssig spot mod romerne, som tror, at det er dem, der behersker hele landet Israel. Der er altså en magtparodi i det indtog. Jesus afstod med sin ankomst al jordisk magt, da han netop ikke vil ankomme som en jordisk fyrstesøn; hverken i sin fødsel eller i sit indtog i Jerusalem.”

Denne artikel blev oprindeligt bragt 10/10 2017. Den er senest redigeret af redaktionen den 27/2 2018.