Sprogklummen: Hvad er en kritikakler?

Det fremgår af ældre ordbøger, at kritikakler bruges som nedsættende betegnelse for en smålig kritiker. Poul Reumert citeres for brugen af ordet i 1925, hvor han om Oehlenschläger siger, at han kunne blødgøre sindet hos selv den mest blodtørstige kritikakler

Det er et specielt ord, Blicher bruger i ”Trækfuglene” fra 1838, kritikakler. Tove Ferrold Jensen fra Hørsholm, der tydeligvis også kan sin Blicher, har spurgt til det.
Det er et specielt ord, Blicher bruger i ”Trækfuglene” fra 1838, kritikakler. Tove Ferrold Jensen fra Hørsholm, der tydeligvis også kan sin Blicher, har spurgt til det. . Foto: Polfoto.

Steen Steensen Blichers ”Trækfuglene” fra 1838 er af det fineste, der findes i dansk litteratur! Hans digte får mig til at længes efter solhverv og begyndende forår. Nyd digtet om viben, hvor det hedder: ”Viben! Den lille næsvis Ting/ Slaaer mig om Kjæret saa mangen en Ring,/ Tumler sig lystigt i luftige Dands,/ Værger om Kjæret, som det var hans./ Skjælder og smælder paa hver en Fugl:/ Kryber end ikke for Ørnen i Skjul.”

Fra denne skildring af vibens elegante flugt og mod bevæger Blicher sig gennem sindelag og temperamenter, for hvad er et ægteskab uden kiv, hvad er et venskab uden tvister? Endelig slutter Blicher sin hyldest til forårsbebuderen, viben, med disse ord: ”Ikke besværlig din Skjænden kan falde mig:/ Mit Kritikakler jeg derfor vil kalde dig.”

Det er et specielt ord, Blicher her bruger, kritikakler. Tove Ferrold Jensen fra Hørsholm, der tydeligvis også kan sin Blicher, har spurgt til det.

Det fremgår af ældre ordbøger, at kritikakler bruges som nedsættende betegnelse for en smålig kritiker. Poul Reumert citeres for brugen af ordet i 1925, hvor han om Oehlenschläger siger, at han kunne blødgøre sindet hos selv den mest blodtørstige kritikakler. Her optræder ordet som substantiv på samme måde, som Blicher anvender det, og betyder en smålig, ukvalificeret teater- eller litteraturkritiker.

Ordet optræder også som verbum, kritikakle. Det betyder at kritisere på en billig eller smålig måde, ren ordskvalder. I Ordbog over det Danske Sprog citeres en ældre forfatter for denne sætning: Der var smaalig Bagtrappeagitation og vims Kritikaklen.

Ordet er måske kommet ind i dansk fra et tysk ord, kritikakeln, men det bringer mig ikke afgørende videre. Og dog, for i visse dialekter, herunder sønderjysk, kunne en uduelig eller doven person engang kaldes en kakkel eller kakle. Feilberg citerer en sydvestjysk bonde for at kalde en hest for en doven kakkel.

Kunne det være herfra, den dovne, smålige kritiker har fået sit stempel som kritikakler? Måske! Ordet kakkel betyder jo ellers i dag en flise eller noget keramisk. Mere oprindeligt kommer ordet kakkel af latin caccus , der betyder en krukke eller en gryde. På italienske dialekter findes ordet caccalo , der også betyder gryde eller krukke, men som bruges overført om krukke, altså en opblæst nar.

Se, med dette italienske spor tror jeg, vi nærmer os noget! Jeg har nemlig fundet ordet kritikakler anvendt som et udtryk om opblæste personer i J.P. Mynsters Biographie fra 1844 om den berømte guldalderskikkelse P.O. Brøndsted. Han levede fra 1780 til 1842 og var med til at grundlægge klassisk arkæologi. Brøndsted citeres i Mynsters bog for udtrykket, og eftersom Brøndsted beherskede græsk såvel som latin, så tror jeg, vi kan finde udgangspunktet for kritikakler her i de klassiske sprog.

Jeg tror, det italienske caccalo , krukke, spiller en rolle for dannelsen af et ord, der oprindeligt kan være latin eller græsk. En kritikakler er en krukke af en smålig kritiker! Noget med en ”kritikercaccalo”, der bliver til kritikakler. Sådan tror jeg, det kunne hænge sammen, men arkæologen vil arbejde videre. Gerne med hjælp fra avisens begavede læsere. De er nemlig hverken kritikakler eller dovne kakler.8

37Der er liv i det danske sprog. Nye ord og udtryk vinder indpas, andre glider i baggrunden, ord skifter betydning, og nye vendinger opstår. I klummen følger vi sprogets liv her og nu og nogle gange i form af en vandring tilbage i et ords historie.

37Professor Johannes Nørregaard Frandsen fra H.C. Andersen Centret i Odense skriver hver mandag om sproget. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til sprog@k.dk.