Krøstekål på thybomål

Hvad skal man spise lillejuleaften? Til formålet genoplives en gammel egnsret bestående af hvidkål

Krøstekål på thybomål
Foto: Inge Haandsbæk Jensen.

Hvidkålen får ikke helt så meget opmærksomhed som de populære spidskål og grønkål. Men i anledning af lillejuleaften genoplives en gammel, klassisk egnsret fra Thy, hvor den klassiske, billige kålsort har hovedrollen.

Selvom min slægt er vendsysselsk, er jeg født og opvokset i Thisted, Thys hovedstad. Her spiser ægte thyboer traditionel ”krøstekål” lillejuleaften, en ret der findes i varianter i andre egne, blandt andet i Sønderjylland og på Samsø.

At krøste er thybomål for det gamle begreb ”at kryste”, som betyder at knuge, vride eller klemme. Det kommer af, at man vrider kålen hårdt op, før man stuver den. Nogle steder har jeg hørt, at man endda putter den revne hvidkål i et gammelt pudebetræk og giver det en centrifugering i vaskemaskinen. Sidstnævnte skal selvfølgelig renses med et skylleprogram efterfølgende, så man får kållugten ud af maskinen.

Thyboerne har dog spist krøstekål, længe før man fik vaskemaskiner. For at få fakta om traditionen på bordet rådføres en vens farmor, Karen Jensen fra Sjørring. Hun er thybo ind til benet. Hun kender alle i byen, og så har hun styr på egnsretterne.

Hendes mor var nemlig kogekone og ofte væk flere dage ad gangen, når der skulle laves mad til fester langt fra hjemmet. Karen Jensen har derfor lavet mad, fra hun var ganske ung, sammen med sin far, når moderen var af sted.

I gamle dage var det en stor ting, når man lavede krøstekål, fortæller hun. I hendes barndomshjem lavede de en stor gryde kål inden lillejuleaften og stillede gryden køligt i kælderen. Når det skulle være rigtig fint, supplerede de endda den kogte torsk nytårsaften med krøstekål. I aften kan man servere den med kogt, kold sprængt flæsk eller medister.

Glædelig lillejuleaften!