Næsten hver dag året rundt manøvrerer et krydstogtskib ind i lagunen ud for Venedig. 300 af disse flydende byer, der kan transportere op til 6000 passagerer, ankrer hvert år op ud for Dogepaladset og Markuspladsen for at give passagererne et uforglemmeligt syn af Sukkenes Bro set fra søsiden.
LÆS OGSÅ: Krydstogtskibenes bagmænd på land
Men Costa Concordias forlis ud for en anden italiensk kyststrækning i januar har demonstreret, at disse kæmpemæssige skibe også er forbundet med en risiko. I værste fald for deres passagerer, men også for de kyster, de besøger.
Derfor har Unesco benyttet lejligheden til at bede Venedig begrænse antallet af krydstogtskibe, der kan få lov at ankre op i lagunen.
Costa Concordias tragiske ulykke har styrket bekymringen for den risiko, som de store krydstogtskibe udgør i forhold til visse byer og bygningsværker, som er optaget på Unescos Verdensarvsliste, herunder især Venedig, lagunen og Sankt Markus-bassinet, skriver Unescos kulturdirektør, Francesco Bandarin, i et brev til den italienske miljøminister, Corrado Clini.
Krydstogtskibene er en kilde til forurening, og deres manøvrer skaber bølgebevægelser og vibrationer, der underminerer de i forvejen skrøbelige venetianske bygningskonstruktioner.
Og både Unesco og Venedigs indbyggere imødeser med rædsel den dag, et krydstogtsfartøj kommer ud af kontrol og styrer lige lukt ind i de bygninger, der omkranser Markuspladsen, få skridt fra Sankt Markus-Bassinet.
I 2004 standsede et tysk krydstogtskib, Mona Lisa, kun få meter fra kajen efter en mislykket manøvre.
Det svarer til at lade lastvognstog køre henover Piazza del Duomo i Milano, panserkøretøjer krydse Ponte Vecchio i Firenze eller fly lande på Champs Elysées i Paris, skriver den italienske forfatter Roberto Ferruci i bogen Sentimenti sovversivi, hvor et helt kapitel handler om krydstogsskibenes anslag mod Venedig.
Men de kæmpemæssige passagerskibe er også en væsentlig indtægtskilde, både for Venedigs handlende og cafeer og for havnen, der tager sig betalt for at lade dem ankre op.
Et nyt havneprojekt, der skal anlægge en særlig havn for store passagerskibe uden for lagunen, er blevet udarbejdet for flere år siden. Men det er aldrig blevet finansieret. Og sandsynligheden for, at der kan findes offentlige penge til projektet midt under den italienske gældskrise, er begrænset.
Unesco og Venedig må holde vejret et stykke tid endnu.