Kultur og historie i Dalmatien

Til april kan du tage med Kristeligt Dagblad og Albatros Travel til det historiske Kroatien og opleve solbeskinnede bugter, duftende lavendel, historiens vingesus og den glemte kirke Skt. Donatus i Zadar

I Dalmatien afspejles befolkningens brogede historie i arkitekturen i de byer, vi besøger. – Fotos: Albatros Travel.
I Dalmatien afspejles befolkningens brogede historie i arkitekturen i de byer, vi besøger. – Fotos: Albatros Travel.

Kroatien er en blanding af historie, nationalparker med spektakulær natur og en betagende kystlinje. Dalmatiens navn stammer fra en illyrisk stamme kaldet dalmatae, der boede i området i den klassiske periode. Senere blev det en romersk provins og var i en længere periode i stor udstrækning kontrolleret af den venetianske republik.

Det illyriske rige, romerne, venetianerne og pirater er således blot nogle af de folkeslag og kulturer, der har øvet deres indflydelse på Kroatiens kultur og historie.

I dag har den rige kulturhistorie gjort landet til en attraktiv destination for rejsende, der ønsker smuk natur, historie, smukke kirker og dejlig mad.

I Dalmatien afspejles befolkningens brogede historie i arkitekturen i de byer, vi besøger. Den venetianske herlighed i Zadar, hvor det gamle centrum ligger på en næsten rektangulær halvø, kan beskrives som en af de smukkeste byer i hele området.

Her findes også den dalmatiske Skt. Donatus-kirke, som har en fantastisk akustik. I den østromerske kejsers bolig i Split blander gotisk stil sig med barok og den romerske riges pragt. I Trogirs hyggelige bymidte, hvis historie går tilbage over 2000 år til det illyriske rige, findes en række smukke kirker, paladser, tårne og boliger. Alle gode eksempler på den tids bygningskunst og et sandt overflødighedshorn af spir, søjler og kupler fra gotikken, renæssancen og barokken.

Byen blev blandt andet benyttet i forbindelse med op

tagelserne af den kendte tv-serie ”Game of Thrones”.

Vi besøger derudover en saltmine, og ikke mindst skal vi smage på de lokale druer ved en vinsmagning. Som prikken over i’et venter naturen i Krka-nationalpark og det romantiske Primosten med den smukt beliggende lille halvø ved det azurblå Adriaterhav.

Vores hotel ligger i Vodice ikke langt fra stranden, hvor man på en klar aften kan nyde en smuk solnedgang over Adriaterhavet.

Læserrejsen er en enestående mulighed for at opleve det historiske og smukke Dalmatien.