At kunne skjule sig i haven

Først nu på mine noget ældre dage er jeg begyndt at forstå, hvorfor jeg er så tiltrukket af vilde haver, skriver Peter Olesen

Peter Olesen og hans søster Kirsten i haven ved barndomshjemmet på Bakkekammen i Holbæk i 1950. - Privatfoto.
Peter Olesen og hans søster Kirsten i haven ved barndomshjemmet på Bakkekammen i Holbæk i 1950. - Privatfoto.

Rammen om det meste af min gode barndom var Bakkekammen 47 i Holbæk, en dejlig villavej med store haver nær ved Holbæk Fjord.

Vores have var mest en nydelig prydhave med staudebede og mange givtige frugttræer, ikke mindst det skønne Nonnetit-æble. Men mest af alt holdt jeg af bunden af haven, hvor man var langt væk fra overvågende blikke, og hvor man kunne skjule og gemme sig.

Her var der to kæmpe valnøddetræer, et langt hegn af høje hasselnøddetræer, et stort Belle de Boskoop-æbletræ, en pærekvæde og et kæmpe, grønt Reine Claude-blommetræ. Og så en masse solbær, ribs og stikkelsbær. Haven gik ikke i vildnis, men her var gemmesteder og tæt bevokset med mulighed for at lave huler, og her var ikke helt ikke så velordnet som ved stauderne.

I øvrigt endte haven i en stor mur, der gik rundt om en kæmpe frugtplantage. Så ikke kun vores have havde mur for enden, mange andre havde det også. Og lige netop den mur var meget dragende. Bare det at klatre op på den og at turde kaste sig ned på den anden side var vovet og noget, vi absolut måtte, så snart vi kunne klatre og også sikkert kunne kravle op igen. Uden at nogen voksne opdagede det.

Belle de Boskoop-træet var højt, og i det havde vi både Store Halsbræk og Lille Halsbræk, nogle særlige grene, man skulle slynge sig i og turde hoppe ned fra. Det var kun for drengene. Pigerne holdt sig væk.

Men det at have denne verden for sig selv, nede i buskadserne, var en slags himmerige, bare man ikke blev bedt om at være med til at plukke bær, men det blev man selvfølgelig, når sæsonen var til det.

Først nu på mine noget ældre dage er jeg begyndt at forstå, hvorfor jeg er så tiltrukket af vilde haver, og hvorfor jeg selv så intensivt dyrker en, med styret vildskab, og endda har udgivet en bog om begrebet med udgangspunkt i min egen have.

Det må da naturnødvendigt stamme fra barndommens fascination af det mere vilde end det friserede. Pludselig går det op for mig, hvor meget denne putten sig bagerst nede må have betydet. Så jeg synger glad bunden af min barndoms have en pris, en rigtig vild sommerpris.