Prøv avisen

Kvinder rejste i bronzealderen

I 2015 fandt forskere ud af, at Egtvedpigen (billedet viser hendes kiste) slet ikke var dansk, selvom hun lå begravet i en gravhøj ved Egtved. Foto: Karin Margarita Frei/Nationalmuseet

Det var kvinderne, der rejste til nye steder i Europas tidlige bronzealder og medbragte teknologisk viden og kulturel praksis

Danmarks bronzealderikoner, Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, var ikke alene om at være velberejste, sådan som de senere års forskning har afsløret. Faktisk tegner sig nu et billede af, at det i den tidlige bronzealder har været en udbredt trend, at kvinder forlod deres fødested for at skabe alliancer med mænd, der derimod blev, hvor de var.

I et nyt studie har et forskerhold undersøgt 84 skeletter fra 7 forskellige arkæologiske udgravninger i Tyskland og fundet frem til, at størstedelen af kvinderne kom andetsteds fra. Mændene og børnene var udpræget lokale.

”Det er helt vildt spændende. Pludselig bliver Egtved og Skrydstrup endnu vigtigere fund, fordi de på en måde var med til at bane vejen for den her opdagelse. Nu begynder det virkelig at ligne et udbredt mønster,” lyder den begejstrede reaktion på opdagelsen fra professor Karin Margarita Frei.

Hun stod bag afsløringerne af, at både Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var født uden for Danmark.

Forskerne har både brugt isotopanalyser og genetiske undersøgelser til at nå konklusionen i det nye studie.

Isotoper er varianter af grundstoffer, eksempelvis strontium, som blandt andet kan bruges til at bestemme menneskers og dyrs ophav. Takket være særdeles velbevaret materiale kunne forskerne både lave genetiske undersøgelser og isotopanalyser på de 84 individer, hvoraf 28 var kvinder.

De genetiske undersøgelser gav dem en masse information om, hvordan individerne var relateret til hinanden, alt imens isotopanalyser på tænder kunne fortælle, hvor de var født og havde befundet sig i deres tidlige år.

17 ud af de 28 kvinder kom andetsteds fra – muligvis fra det centrale Tyskland. Kun cirka 40 procent var dermed lokale, mens det til sammenligning gjaldt for 89 procent af mændene og 93 procent af børnene.

Analysernes udfald peger ifølge forskerne på, at der er tale om en længerevarende tradition på omkring 800 år i tiden omkring overgangen fra den sidste del af stenalderen til den tidlige bronzealder i Europa.

Forskerne ved ikke præcis, hvordan det er foregået, men kvinder ser ud til i høj grad at være rejst fra deres hjemstavn – frivilligt eller ej, alene eller i følgeskab med andre – formentlig for at indgå ægteskab og alliancer.

Desuden har de ikke-lokale kvinder formentlig været en vigtig faktor for at fremme kulturel kommunikation og udveksling.

Forskerne forestiller sig, at kvinderne har taget teknologisk viden og kulturel praksis med sig fra deres oprindelige hjem og på den måde været med til at udvikle de samfund, de flyttede til.