Prøv avisen

Læser-anekdote: Så gør vi bare sådan her

"Jeg er den heldige mormor til tre dejlige børnebørn. Jeg samler på sjove historier om og af dem, for de kan godt nok levere nogle gode grin med jævne mellemrum," skriver Birte Langdahl. - Foto: Christian Lindgren/ Denmark

Mormor fortæller sjov anekdote om barnebarn og valgplakater

Jeg er den heldige mormor til tre dejlige børnebørn. Jeg samler på sjove historier om og af dem, for de kan godt nok levere nogle gode grin med jævne mellemrum. I denne tid, hvor der har været kommunalvalg, synes jeg følgende historie er meget god. Episoden fandt sted her forleden dag, da vores datter Helena var på vej gennem Lemvig by med to af sine børn, Sander på fem år og Thea på seks år. Sander peger på en valgplakat og siger:

Dem på plakaterne er dem, der bestemmer.

Hvortil mor Helena svarer: Ja, det er dem, vi kan stemme på til kommunalvalget, så vi kan være med til at beslutte, hvem der skal bestemme her i Lemvig.

Her svarer Thea: Så synes jeg godt nok vi skal stemme på en pige, hvis det er nogen, der skal bestemme og sådan!

Mor siger: Man skal stemme på én, som man tror vil bestemme noget godt og noget man er enig i.

Thea replicerer hurtigt: Så må vi hellere stemme på en mand, for de er bedre til at sige så gør vi bare sådan her!!.