Jeg har altid holdt af planternes frøstande i sneen.
Selv i dyb sne ser man skærme af vild kørvel og røllike, kapsler af perikon, duske af rustbrune skræppefrøstande, bundter af burre og mange andre vinterstandere, som rejser sig over sneen, så de danner sirlige silhuetter mod alt det hvide. Det er som sommerhilsener i kulden.
De færreste tænker næppe på de geniale tilpasninger, der findes mellem frøstande, vintervejr og fugle. For planterne handler frøsætningen om at sprede sig og formere sig så effektivt som muligt, og det gør de på mange forskellige måder. Burreplantens kurve har et mylder af små, smalle blade med fine modhager, så kurvene ligesom en amerikansk lynlås fæster sig til dyrenes pels eller fjer og kan blive transporteret langt omkring sammen med deres frø. De har dyrespredning.
Selvom frøene på mange planter er ret kompakte og tunge og ikke løftes så let af vinden, har de vindspredning takket være vintervejret. Når en tør frøstand står ude i sneen, bliver den rystet igennem af vinden og opsøgt af fugle, der æder af frøene. Begge dele resulterer i, at frø falder ned på sneen, og det kunne umiddelbart lyde dårligt, for frøene skal jo helst lande i egnet jord, så de kan spire og blive til nye planter.
Foto: Michael Stoltze
Det gør mange frø også lige i plantens nærhed, men i sne og frost opstår der andre muligheder: Frøene kan kure på sneen. De blander sig med fygesneen og rejser langt hen over åbne vidder og lejrer sig i driver tilfældige steder, hvor de så kan spire frem, når sneen smelter til foråret.
De fleste frø er meget energirige og indeholder store mængde olie, proteiner og stivelse. Det er en koncentreret ”madpakke” til den lille kimplante, så den hurtigt kan udvikle grønne blade og komme i gang med den vigtige fotosyntese, der er afgørende for plantens videre vækst. Men de næringsrige frø er også fuglenes held i den kolde tid. Selv de mindste fugle skal under fjerene opretholde en kropstemperatur på omkring 40 grader, så her er frøene det perfekte brændsel.
I de senere år har jeg drevet en stor have med mange planter, der er gode til at tiltrække sommerfugle, blandt andre mange vilde kurveplanter som burrer, tidsler og rølliker samt den indførte anisisop. Anisisop hjemsøges ofte af fugle som grønsiskener og blåmejser, der er vilde med deres frø, mens de farverige stillitser med blodrøde ansigter æder løs af burrer og tidsler.
Sidst på efteråret kan haven tit se lidt mistrøstig ud, så man får lyst til at trimme og rydde op, men det er det værste, man kan gøre for fuglene. Husk det, og lad vinterstandene stå!