Læser fra isolation: Skilla er for mig et håbstegn

Blå skilla i haven hos Karsten Jervad, der har indsendt dette foto.
Blå skilla i haven hos Karsten Jervad, der har indsendt dette foto.

Karsten Jervad fra Aggersund har fulgt Bagsidens opfordring til læserne om at dele oplevelser fra isolationen i hjemmet samt et billede af noget, der løfter humøret under coronakrisen.

Han skriver følgende:

”Når Grundtvig taler om ’Himmelspejl i Mulde’, som for eksempel i salme nummer 493 i Den Danske Salmebog, tænker han på menneskehjertet, der bør spejle Guds hjerte. Men for mig dækker det udtryk over noget endnu mere jordnært – nemlig den sibiriske skilla, der er himmelspejl og håbstegn.

I min have står de overalt med deres dybe himmelblå farve og varsler om en lysere og lunere tid – at gå tur i alt det himmelblå vækker for alvor håb om, at bedre tider er på vej. Jo da, erantis er den første forårsbebuder, og skøn er den, når den bryder jordskorpen med sin nakke og derefter retter sig op og smiler mod solen. Vintergæk er den næste skønhed, men først når den himmelblå skilla dækker jorden og græsset og alting i min have, vågner håbet om lune dage. Også i disse coronatider ser jeg havet af skilla som et håbstegn. Når himlen spejler sig ’i mulde’, er det for mig et tegn på, at alt vil blive godt igen.”