Læser om den 9. april 1940: Den morgen var noget forkert

Bodil Kristiansen var 9 år, da Danmark blev invaderet. Her er hun samme år på ferie hos sin farbror. – Privatfoto.
Bodil Kristiansen var 9 år, da Danmark blev invaderet. Her er hun samme år på ferie hos sin farbror. – Privatfoto.

89-årige Bodil Kristiansen fra Liseleje erindrer tydeligt den 9. april 1940. Hun har skrevet til Kristeligt Dagblad og deler sine oplevelser fra dagen for 80 år siden, hvor hun var ni år og boede på Sorøegnen på Kammergave Mark, en udstykning med statshusmandsbrug oprettet i 1924:

”Mine forældre var nybyggere. Der var halvanden kilometer til Tersløse, hvor jeg hver anden dag gik i den stråtækte landsbyskole. Det nye skoleår var lige begyndt, da jeg den 9. april 1940 glad begav mig i skole. Det var smukt forårsvejr, og markarbejdet var godt igang.

Men den morgen var noget helt forkert, for ved alle ejendomme, jeg gik forbi, stod folk i indkørslen og kiggede undrende på flyvemaskiner, der kom flyvende i lav højde. Ingen vidste, hvad det betød, og nogen sagde til mig, at jeg skulle gå hjem igen, men jeg var jo sendt i skole hjemmefra, så jeg turde ikke vende om og nåede da også helskindet mit mål.

Vel ankommet til skolen må læreren have haft is i maven, for jeg husker ikke, at vi foretog os andet end det, vi plejede.

Efter normal skoletid skulle pigerne have en times håndarbejde. Drengene havde gymnastik i skolegården. Da håndarbejdslærerinden kom, havde hun tandpine og havde derfor et rødt tørklæde med hvide prikker om sin ømme kæbe. Hun beklagede, at hun kom med noget så farverigt, når nu Danmark var i sorg.

Hjemme igen var alting uvist. Ingen vidste, hvad der egentlig skete. Vi måtte bare håbe på det bedste. Vi var fire hjemmeboende børn, for min storebror var ude at tjene på en bondegård.”