Læser om uldundertøj: Det er bare på med de gamle dyder

Temperaturen i offentlige bygninger sænkes snart til 19 grader. Så er det bare på med de gamle dyder og uldent undertøj, mener læsere

FOLKESKOLE
FOLKESKOLE. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Uldundertøj eller blot en t-shirt indenfor? Det er et hot emne for tiden, hvor udsigten til en koldere vinter end normalt rammer især offentligt ansatte og landets skoleelever. For temperaturen sænkes snart til 19 grader i alle offentlige bygninger for at spare på energien – dog med undtagelse af vuggestuer, sygehuse og plejehjem.

Og hvad gør man så for at opretholde en temperatur på 37 grader og dermed overskud til at lære og arbejde? Det spørgsmål blev taget op i en artikel i Kristeligt Dagblad forleden. Og svaret fra en ekspert er lange underbukser og tykke strømper og fire lag på overkroppen: Med en undertrøje, en bluse, en tyk trøje og noget vindtæt udover. 

Og det er mange danskere parat til, fremgår det af kommentarerne til artiklen på Facebook.

"Og hvad så, vi er jo nogle, der er vokset op med disse tiltag, og det er jo gået meget godt. Mine børn havde også lange underbukser på i 1980'erne, det er vel bedre end at fryse," skriver Rie Madsen.

Annette Madsen Sandholdt stemmer i: "Det er da bare helt okay. Velklædthed er netop at klæde sig efter forholdene."

Hjemme hos Fritze Heisterberg Friis-Thorsen er "uldundertøjet indkøbt":

"Det er en del af den tid, vi er i. Vi kan ikke gå i korte ærmer om vinteren længere. Sådan er det. Tænker, der er nogen, blandt andre ukrainere, der har det værre uden strøm, tag og vand," skriver hun.

Andre husker også en barndom med ekstra tøj på om vinteren, eksempelvis Ulla Westergaard:

"Min farmor var altid i gang med at strikke sokker, hjemmefutter, sengetrøjer (ja, det brugte man) og sjælevarmere – nu kan man jo heldigvis også købe den slags – så der er ikke andet for end på med de gamle dyder. De unge vil det jo være nyt for, men så lærer de også noget nyt, og det er da til at klare, at man selv må klæde sig på efter forholdene trods alt."

Johannes S. H. Bjerg beklager sig heller ikke og tillader sig at være sarkastisk:

"Jamen dog, hvor har vi det hårdt. Nu er det jo ikke nogen nyhed, at det bliver koldere om vinteren, og så skal man klæde sig på til det. Det har vi vidst siden istiden. Det kan da ikke være en udfordring at skulle klæde sig efter årstiden. 19 grader er rigeligt!"

Merete Andersen husker blandt andet, hvad hendes gamle matematiklærer altid sagde: "Varme piger fryser ikke. Og kolde piger mærker det ikke."

Inez Meyer er født i 1942 og er vokset op i en pæn middelklasse-familie. Hun fortæller, at hendes soveværelse aldrig var opvarmet, ej heller badeværelset.

"I stuen var temperaturen aldrig over 20 grader, og vi havde uldent undertøj og strømper på. Jeg er det, man i dag kalder en velbevaret ældre kvinde, så mon ikke vi også i dag klarer at skrue lidt ned for blandt andet varmen og andre ting?"

En læser, der kalder sig Rytmikgrete, skriver det kort og kontant:

"Lidt motion og uldent undertøj kan gøre underværker."