Prøv avisen

Læserne bakker op om Brinkmann: Godt med skærmforbud efter klokken 20

Hjemme hos professor Svend Brinkmann har de indført et princip, som han selv kalder det i en artikel i Kristeligt Dagblad fra forleden, der siden er nået ud til næsten 200.000 brugere på Facebook. Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto/ritzau

Hjemme hos professor Svend Brinkmann skal børnene ligge i deres senge klokken 20 helt uden at måtte kigge på nogen form for skærm, men så må de til gengæld glo i en bog lige så meget de vil. Det princip bakker en række af Kristeligt Dagblads læsere op om

Forældre kæmper i disse år med at få børn og unge til at slippe telefonen og opmærksomheden fra den lysende telefonskærm for i stedet at rette fordybelsen mod mennesker eller ned i eksempelvis en rigtig bog, men hvad er løsningen på en af tidens store udfordringer med børns skærmforbrug? Flere regler eller frihed under ansvar?

Hjemme hos professor Svend Brinkmann har de indført et princip, som han selv kalder det i en artikel i Kristeligt Dagblad fra forleden, der siden er nået ud til næsten 200.000 brugere på Facebook.

Mange har under artiklen delt egne erfaringer med skærmene, og de fleste bakker op om den berømte psykologiprofessors håndtering af sagen. Den går ud på, at hans børn skal ligge i deres senge klokken 20 helt uden at måtte kigge på nogen form for skærm, men så må de til gengæld glo i en bog lige så meget de vil. Det sidste gør de så tilsyneladende, og ”det vil de komme til at takke os for senere”, påstår Svend Brinkmann.

Hjemme hos Sanne Albertsen har man samme regel. Efter klokken 20 må man læse eller sove. ”Og kan man ikke falde i søvn, så er læsning jo vidunderligt. Mine to piger på 9 og 10 er vant til det, og jeg tror, det er en befrielse for dem, at de ikke altid er slave af iPhone/iPad/iPod med mere.”

Skolelærer og forælder Anne Skytte går også ind for en form for tvang, hvis børn skal få læst i bøgerne.

”De børn, der ’tvinges’ til at læse, bliver så glade for det, at de aldrig slipper det at læse igen. Mange børn læser ikke nok til, at de nogensinde kommer dertil, at de bare kan læne sig tilbage med en bog og ’svømme væk’ i et helt andet univers – så ’thumbs up’ fra skolelæreren,” lyder hendes kommentar blandt mange, der altså er enige i, at regler er vejen frem.

Men det er ikke alle, der er strikse med skærmreglerne i hjemmet. Hos Mette Bak Kryhlmann ønsker de også at få de små til at læse, og det er gået fint uden brug af principper og regler, i hvert fald for den ældste af døtrene, mens sønnen på 11 år foretrækker tv- og computerspil. Han bevæger sig dog meget og elsker sportslivet, så: ”Tænk, jeg tror nu nok, det går alt sammen uden en masse regler,” skriver Mette Bak Kryhlmann.

Hos Tine B. Henriksen hører regler heller ikke hjemme. ”Almindelig dannelse skovlet ind med modermælken er fint,” skriver hun, mens Fanny Knoll skriver det kort og præcist:

”Regler er til for at blive brudt. Så hellere lære børn at have frihed under ansvar.”

Svend Brinkmanns ”måde” at håndtere skærmene på lyder fint i teorien, mener Louise Bruun Rosenbaum, hvis børns skolearbejde foregår på skærme.

”Virkeligheden banker på, når man finder ud af, at børn primært laver lektier via nettet – både solo og i grupper. Det er svært at argumentere imod – også efter klokken 20. Måske virker det bedst for de helt små størrelser – og da er højtlæsning jo fantastisk,” medgiver hun.