Lagkagen fik i 2017 en uventet renæssance med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Smilende stod hun med en flot lagkage i hånden, hvorpå der var skrevet ”50”.
I første omgang troede jeg, hun ville reklamere for pinsen, der direkte oversat betyder 50, fordi der fra påsken til pinsen er 50 dage. Men det var ikke pinsen, kirkens fødselsdag, hun ville fejre.
Underteksten lød nemlig: ”I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres”.
Billedet vakte stor forargelse. Muligvis fordi flere danskere frygtede, at lagkagen, der er en udenlandsk opfindelse, kunne risikere at blive stramning nummer 51. Men så galt gik det ikke.
Lagkagen er kommet for at blive. Vi har taget den så meget til os, at vi taler om, at livet ikke er lutter lagkage. Det hører med til ens tilværelse, at man ikke kan spise lagkage hele tiden.
Men der er et problem med lagkager, når børnene er flyttet hjemmefra. De er for store til to personer.
Derfor investerede jeg i en minispringform på cirka 10 centimeter, så jeg kan tilberede små lagkager med de blommer og brombær, som september er fuld af.