Skolestart i det 20. århundrede: Landsbyskoler og lørdagslukning

Gennem årene har skolestarten givet anledning til artikler i Kristeligt Dagblads august-numre med indhold om børn, skole og folkeskolens tilstand

Skoleelever klar til første skoledag efter sommerferien i august 1967. Dengang var lørdagslukning på dagsordenen.
Skoleelever klar til første skoledag efter sommerferien i august 1967. Dengang var lørdagslukning på dagsordenen. . Foto: Jørgen Sperling/ritzau.

I disse uger begynder hverdagen igen for de danske skolebørn. Mange ugers sommerferie med endeløs leg i haven, familiehygge og is på stranden erstattes nu igen af madpakker og regnestykker. Gennem årene har skolestarten givet anledning til artikler i Kristeligt Dagblads august-numre med indhold om børn, skole og folkeskolens tilstand.

Et kig i arkivet viser, at man i august 1933 forberedte sig på en ny skolereform. Udkantsdebatten er ikke et nyt fænomen, for i 1933 mente flere, at en reform af landsbyskolerne var nødvendig for, at børn på landet kunne få lige så god undervisning som børn i byerne. En artikel fra den 10. august refererede en førstelærers tale vedrørende bøger til de små:

”Materialeforsyningen er alt for ringe, her må fordres et nyt Sæt Lærebøger til hver af Skolens fire sidste Klasser, et Lysbilled- eller Smalfilmsapparat, en Ordbog til hvert Barn, Tegnemateriale til Historie og Geografi og Smaa-samlinger, hvor man har Fysik, Kemi, Zoologi og Sundhedslære.”

Børn skal ikke bare læse i bøger, men også helst gerne passe godt på dem. En artikel fra august 1953 er henvendt direkte til skolebørnene i det, der hed ”Børnenes Ugeavis” med gode råd og formaninger om indbinding af bøger. ”Naar man faar overladt saa smukke skolebøger, skal de have smudsbind, for ellers bliver de hurtigt snavsede og plettede,” stod der. Herefter fulgte en idé til børnene om at være kreative med bogindbindingen ved at bruge farvet papir i stedet for gråt eller brunt. En idé, de fleste børn i dag nok ikke kan bruge til ret meget, når de om lidt tænder deres tablet eller computer på første skoledag.

I begyndelsen af 1960’erne var lørdagslukning på dagsordenen i debatten, og selvom mange elever og lærere i dag sikkert finder det lige så naturligt at holde fri om lørdagen som at møde mandag morgen klokken otte, var det en idé, der var meget delte meninger om. I august 1963 udtalte den daværende formand for Lærerforeningen: ”En fem dages uge i skolen kan der ikke blive tale om, før kravet virkeligt rejses fra samfundets og forældrenes side.”

I Lærerforeningen mente man, at hvis folkeskolens effektivitet skulle opretholdes, kunne det absolut ikke komme på tale at give eleverne fri om lørdagen. Først fra 1970 blev det bestemt ved lov, at alle elever og lærere skulle holde fri om lørdagen. Og det kan de elever, der allerede er bænket foran tavlerne rundt-om i landet, glæde sig over.