Prøv avisen

Latter afslører vores relation til andre

Et grin er ikke bare et grin. Tværtimod er vores måde at grine på en markør for, hvor gode venner vi er med den, vi griner med

Ud fra vores latter kan andre mennesker afkode, hvor tætte vi er med dem, vi griner med. Det viser et nyt internationalt studie. Venskabet mellem kvinder er lettest at tyde

Latter forbindes ofte med hyggeligt socialt samvær og med underholdende historier, vi deler med hinanden.

Men et grin er ikke bare et grin. Tværtimod er vores måde at grine på en markør for, hvor gode venner vi er med den, vi griner med. Det viser et nyt internationalt studie, der netop er udkommet i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Science, PNAS.

I studiet har forskerne bag brugt gamle optagede samtaler mellem mennesker, som enten var venner eller ikke kendte hinanden, og efterfølgende er de lydbidder, hvor samtalepartnerne griner, blevet klippet ud og afspillet for knap 1000 frivillige.

De frivillige var fra 24 forskellige samfund og strakte sig fra stammefolk i New Guinea til befolkningsrige byer i Kina og Indien.

Efter at have hørt de korte lydbidder skulle de frivillige gætte, om personerne var venner eller ikke kendte hinanden, og dette var mange i stand til. I godt otte ud af ti tilfælde kunne de frivillige høre, om to kvinder i samtaler var venner, mens det for samtalepartnere af forskelligt køn og samtaler mellem mænd var cirka seks ud af ti tilfælde.

At kvinderne var lettest at afkode, kan ifølge forskerne bag studiet skyldes, at kvinderne viste mere tydelige tegn på venskab som et mere positivt og varmt grin. Derudover blev der peget på, at de, der deltog i forsøget, generelt havde en større forventning om, at kvinder, der grinte med kvinder, måtte være venner.

På baggrund af disse resultater kan man konkludere, at latter i fællesskaber er et universelt forståeligt kommunikationsmiddel, siger assisterende professor ved Interacting Minds Centre ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Riccardo Fusaroli til videnskab.dk

”Vi finder, at folk på tværs af kulturer og sprog generelt er i stand til at vurdere, hvem der er venner, og hvem der er fremmede. Med andre ord: Som art er vi særligt tilpasset de sociale oplysninger, som ligger selv i minimale signaler. Nogle af disse fælles grin varer således kortere end et sekund. Denne evne kan gøre samarbejdet lettere og mere effektivt,” siger han til videnskab.dk og tilføjer, at man dermed kan argumentere for, at mennesket som art har udviklet en evne til at vurdere sociale alliancer, hvilket gør os bedre til at samarbejde med hinanden.

Nogle af de faktorer, der adskiller latteren mellem venner med latteren mellem fremmede, er ifølge studiet, at et grin mellem venner ofte kommer dybere nede fra maven og virker mere begejstret end et grin mellem fremmede.

Associeret professor og ph.d fra Institut for Kommunikative Studier ved University of California Greg Bryant, der blandt andet står bag det nye studie, har tidligere lavet forskning i latter, hvor han blandt andet har set på forskellen mellem et ægte og et falskt grin.

Her skelnes der mellem det spontane grin og det grin, vi i højere grad tvinger frem, og i sine studier har Greg Bryant mere empirisk undersøgt mulige akustiske forskelle på de to slags grin.

Frivillige blev bedt om at vurdere, om en række optagede grin var spontane, eller om der blev grinet på kommando, og resultatet var, at deltagere var i stand til at skelne. Når latteren steg, blev den samtidig vurderet mere ægte, og når lydklippene blev spillet i et langsommere tempo, kunne deltagerne ikke høre forskel på menneske- og dyregrin.

Derfor foreslog studiet, at spontan og bevidst latter blev produceret i to forskellige vokalsystemer, og at spontan latter deler forskellige funktioner med dyrs vokalsystem. Ægte latter var altså både mere følelsesmæssig og mindede mere om dyrs, mens falsk latter kom tættere på det at tale.