Æblerne har det godt rundt omkring i mange haver. Solen har givet gode farver og masser af smag til frugterne. Hvad stiller man op med den overflod af skønne æbler, der hænger og dingler i træerne? Først og fremmest gælder det om at plukke frugten ned og ikke overlade arbejdet til blæsevejret.
Når først æblerne er dumpet til jorden, får de stødpletter, der breder sig, og i løbet af kort tid har man rådne æbler. Et æble, der lige er drattet ned, kan selvfølgelig sagtens bruges, blot man skærer det dårlige væk. Men unødigt ekstra arbejde med forringet gevinst er jo ikke noget at gå efter!
LÆS OGSÅ: Snart kan telefonen genkende fuglekvidder
Hvad stiller man op, når overfloden står linet op i kassevis af spiseæbler, man ikke kan nå at gnave sig igennem eller omsætte i æblekager, æblechutney og andre lækkerier inden for overskuelig tid? Man køber et mosteri eller søger på nettet, om man er heldig at finde et mosteri i nærheden.
Netop i år har vi investeret i et lille mosteri, da vi kunne se, hvor det bar henad! Havens træer har sat rigeligt med frugt, og i sønnikes have står et skovfogedæbletræ, der intet bar sidste år, men til overflod har præsteret i år. Der var brug for et mosteri.
Det er sjovt og ikke særlig besværligt at lave æblemost, blot man har de rette remedier. Her følger trin for trin, hvordan æbler forvandles til gylden most.
1. trin: Æblerne plukkes ned fra træet. Da vi kom i gang, var halvdelen af skovfogedæblerne allerede faldet ned af sig selv, og de kom direkte i trillebøren til komposten! Af gode æbler fik vi tre fyldte æblekasser.
2. trin: Æblerne skylles i vand. Vi bruger to plast-murerbaljer til formålet, og de fyldes med vand. En kasse æbler vippes ned i baljen, og æblerne rumsteres lidt rundt i vandet. Der kastes et kritisk blik på de svømmende æbler og eventuelle dårlige æbler fiskes op. Æbler med huller og dermed larve indeni sorteres ligeledes fra. Det gør ikke noget, at æblerne har skurvpletter eller andre skønhedsfejl på æblekinderne, det skader ikke mosten. Æblerne fiskes op og fyldes i kasser eller store spande.
3. trin: Æblerne kværnes. For at kunne presse saften ud af æblerne skal de findeles, og til det formål findes æblekværne. Vi har en høj type med en elektrisk motor. I toppen hældes en spandfuld æbler i tragten, og i løbet af få sekunder er æblerne spyttet ud for neden, som en saftig, fintrevet pulp. Den røde æblehud ses som nister i det gule kød.
4. trin: Æblepulpen presses. Til den proces har vi en såkaldt pakkepresser. Princippet er, at æblepulpen, indpakket i lærredsstof, lægges mellem presseplader, og at denne lagkagekonstruktion presses hårdt sammen. Det er såre enkelt. Kraften leveres af en donkraft, der kan presse med seks ton, og det sker alt sammen ved simpel pumpekraft.
Når sammenpresningen af æblepulp begynder, pibler der saft gennem lærredsstoffet og ned i saftbakken og videre til en plastdunk. Når al saft er presset ud, tages trykket af donkraften, og lærredspakkerne indeholder nu æblepulp, der er ganske tørt og hænger sammen som en stor kiks. Vi spreder den tørre pressekage på jorden i køkkenhaven.
5. trin: Saften hældes på flaske eller anden beholder. Vi bruger énliters plastflasker med skruelåg, men rensede mælkekartoner, hvori der sættes en frisk plastpose, er også glimrende. Rå æblemost som denne har meget kort holdbarhed, maksimalt en uge i køleskabet. Vi kommer straks den tappede æblemost i fryseren og kan så tage dem frem enkeltvis efter behov.
Vil man undgå opbevaring i fryser, skal æblemosten pasteuriseres, det vil sige opvarmes til godt 70 grader og derefter lukkes hermetisk. Det er nemmere for os at håndtere frysningen, og vi synes også, smagen er bedre uden opvarmning.
Ud af en æblekasse fyldt med æbler presser vi 10-15 liter æblemost, afhængigt af hvor saftig æblesorten er.
Har du aldrig smagt friskpresset æblemost, er det et forsøg værd. Først når man ved, hvordan æblemost kan smage, forstår man værdien af at eje et æbletræ med gode spiseæbler og et mosteri. Vi har investeret cirka 8000 kroner i mosteriet med alt tilbehøret. Der findes såvel dyrere som billigere typer mosterier. Et mosteri kan snildt betjene 10-20 familier gennem sensommer og efterår, og på den måde bliver investeringen hurtigt meget overkommelig og kan måske tjene sig hjem allerede den første sæson! Samtidig med ikke at forglemme at æblemost er sundt, så det basker!
