Leif Davidsen om ferie med børnebørnene: Nogle gange nyder de bare, at de ikke skal lave noget som helst

Forfatter Leif Davidsen så ikke meget til sine bedsteforældre i sin barndoms somre. I dag nyder han at give sine egne børnebørn ro til bare at være

Leif Davidsen om ferie med børnebørnene: Nogle gange nyder de bare, at de ikke skal lave noget som helst
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Hvad lavede du i dine barndomsferier?

Hvert år fik jeg noget, man kaldte en skolebillet. Det var en togbillet tur-retur til mine morforældre og onkel Senius og moster Elna i Bøvlingbjerg i Vestjylland. Sådan en billet fik de fleste på min årgang, og så kom klasselærer Kofoed ind i klassen med en bunke hvide kort, hvor der stod trykt, hvor hver af os skulle hen. Han læste dem op en efter en og rakte dem til eleven. Dengang rejste man jo ikke til udlandet. Jeg ved faktisk ikke, hvem der betalte. Om det var skolen, kommunen eller sognet. Det var i hvert fald ikke familien, der skulle betale.  

Jeg blev sat på toget i Bogense, og så blev jeg hentet i Lem eller Struer. DSB-personalet kendte til skolebilletterne, så de hjalp til med, hvor man skulle skifte. Jeg glædede mig til det hvert eneste år. 

Jeg tilbragte sommeren ved min onkel og mosters husmandssted med mine fætre og kusiner. Vi børn passede stort set bare os selv. Vi legede, gik ned til fjorden, og der var køer, grise, høns og en hest, man kunne sidde på. I dag er børn jo aldrig uden opsyn, men vi skulle bare passe spisetiderne, og ellers kunne vi gøre, hvad vi ville. 

Mine morforældre var meget indremissionske, så der var også mange ting, man ikke skulle. Man skulle ikke tage Guds navn forfængeligt, bande eller spille kort, og der var heller ikke noget musik i deres hjem. Min moster og onkel var ikke så stærkt troende som dem, men de bad aftenbøn med os.

Tilbragte du tid med dine bedsteforældre - og hvad lavede I? 

Min mormor og morfar boede lige om hjørnet fra min moster og onkel. Min mor var en af de yngste af deres 15 levende børn, så de var godt op i årene. Min morfar var lidt fjern, som mænd var over for børnene dengang, men jeg husker min mormor som meget sød og venlig. Når vi besøgte dem, sad vi mest stille, mens de voksne drak kaffe. Dengang skulle børn ses, ikke høres.

Har du et yndlings ferieminde med dine bedsteforældre? 

Vi var ikke meget sammen med mine bedsteforældre. Fra somrene ved husmandsstedet ved min onkel og moster husker jeg bedst et år, hvor min fætter Ole og jeg legede med myrer. Det var vi meget optagede af, og når jeg lukkede øjnene for at sove, kunne jeg slet ikke se andet end myrer, der kravlede rundt. 

Hvad laver du selv med dine børnebørn, når de er på ferie? 

Vi har dem med en uge i vores sommerhus i Vestjylland. Vi er på udflugter, i Legoland, zoologisk have og på museum. Vi har lavet en masse gennem tiden. Vi spiller skak og uno, og jeg spiller fodbold med drengene. I år skal vi til Randers Regnskov og bestige Himmelbjerget foruden Legoland. 

Vi er også glade for at gå ture i naturen sammen. Det er meget fornøjeligt at gå sammen med dem. Børn ser noget andet, end vi andre ser, og de stiller andre spørgsmål, end vi gør. Det er en stor glæde.

Det er en kæmpe fornøjelse at have dem. Det er jo ikke vores opgave at opdrage dem, så vi skal bare forkæle dem. 

Har du gode råd til aktiviteter, som kan underholde og interessere både børn og voksne?

Jeg synes, at man skal spørge sine børnebørn, hvad de har lyst til og så lade dem bestemme. Børn har på mange måder en meget stresset hverdag. De skal tidligt op og i skole, til fritidsaktiviteter og til aftaler med klassekammerater. Nogle gange nyder de bare, at de ikke skal lave noget som helst, og hvis de vil sidde med deres iPad, skal de være så velkomne. Nogle gange trænger børn simpelthen bare til, at der ikke stilles krav om, at de skal alt muligt.