Lektiehjælp, flyttekasser og hækkeklip: Nabohjælp er rykket til Facebook

Lokale grupper på sociale medier bruges til at søge og modtage hjælp til alt fra gode råd til praktiske gøremål. Når man hjælper online, plejer man samtidig sit image, fortæller internetsociolog Anders Skov

Facebook er en virtuel landsby, hvor man kan finde hjælp til alverdens ting og sager såsom lektiehjælp og flytning. – Modelfoto: Ritzau Scanpix.
Facebook er en virtuel landsby, hvor man kan finde hjælp til alverdens ting og sager såsom lektiehjælp og flytning. – Modelfoto: Ritzau Scanpix.

"Fattig studerende søger hjælp".

Sådan kunne et opslag lyde på en seddel i den lokale købmand eller på biblioteket. Men Helene Moeskjær valgte i stedet at bede om hjælp i Facebook-gruppen "Amager" i august 2021. Den 29-årige alenemor bøvlede med matematikken i sin hf, og hun havde ikke mulighed for at deltage i lektiehjælp på skolen, fordi hun skulle hente børn. Privat lektiehjælp var der ikke råd til. På opslaget tilbød en gymnasielærer sin hjælp. Han ville gerne mødes med Helene Moeskjær i et lokale på skolen og hjælpe hende med at forstå matematikken ganske gratis. Håndsrækningen betød, at hun endte med at bestå faget med gode karakterer.

Hvor hjælp tidligere blev fundet med sedler sat op i opgangen eller over hækken til naboen, så er efterspørgslen og hjælpen rykket på sociale medier. Det viser sig effektivt. Scroller man ned i grupper for byer, bydele, gader og boligforeninger, kan man ofte flere gange om måneden se opslag, hvor folk får hjælp til alt fra flyttehjælp, hækkeklipning, samkørsel, gode råd og hundeluftning.

Foto: Skærmbillede fra gruppen "Amager"

Lokalgrupperne findes i stort set alle områder og er blevet en forlængelse af lokalsamfundet, fortæller internetsociolog ved Center for Digital Dannelse Anders Skov:

"Grupperne er et supplement til et eksisterende fællesskab og kan understøtte det. Lad os sige, at jeg bor i et område, men ikke kender genboen. Men fordi jeg har set ham online eller har modtaget noget gammelt børnetøj, han har lagt op, så hilser jeg på ham på vejen næste gang,” siger han. 

Helene Moeskjær benytter sig af "Amager"-gruppen og andre Facebook-grupper med fokus på hjælp flere gange om måneden. Hun har flere gange lagt aflagt børnetøj op til afhentning og sætter pris på, at andre gruppemedlemmer advarer om storm eller mistænksomme personer i området. Da hun selv skulle bede direkte om hjælp, var det ikke nemt:

“Det tog mig lige noget tid at samle mig mod til det og få skrevet selve opslaget. Men det betaler sig jo,” siger hun.

Det kan være lettere at bede om hjælp, når det ikke er ansigt til ansigt, fortæller internetsociolog Anders Skov.

“Hvis man mangler hjælp til noget mere sensitivt eller følsomt, kan det være nemmere at gøre det online, fordi man sidder i ly bag skærmen,” fortæller Anders Skov.

Det blev taget positivt imod i gruppen, at den venlige lærer havde lyst til at hjælpe. Hans tilbud fik 18 kommentarer. “Du er et godt menneske”, “vi bør klone dig, så vi får flere af din type” og “wow, det er fantastisk” lød de blandt andet.

Ifølge Anders Skov kan den positive feedback på nettet tilskynde folk til at hjælpe.

“Når man tilbyder hjælp online, plejer man sit image. Hele området ser, at man er en rar fyr, der hjælper naboen, og det har også indflydelse på, hvor meget vi hjælper hinanden,” fortæller han.

Helene Moeskjær holder også selv af at hjælpe, hvor hun kan. Ud over at give ting væk kan hun huske en forårsdag for to år siden, hvor en ung kvinde uden netværk manglede flyttehjælp. Her dukkede hun op på adressen og hjalp med at bære papkasser og møbler ned i flyttebilen og op i den nye lejlighed.

“Når man laver et opslag, hvor man tilbyder eller mangler hjælp, og får så meget feedback, tror jeg, at man får en succesoplevelse som menneske. Det er fantastisk både at få hjælp og være den, der hjælper,” siger hun.