Den mad, vi putter i munden, er en ufravigelig del af vores identitet og selvforståelse, hvad end vi vil være ved det eller ej. Alligevel var det nok en smule overraskende, at noget så tilforladeligt som en rugbrødsmad kunne trække avisoverskrifter i ugevis. Men det kunne Mette Frederiksens makrelmad, som hun delte et billede af på de sociale medier. ”Der er ting, der ikke forandrer sig så meget. Jeg kan stadig li’ en rugbrød med makrel, mayo og agurk,” konstaterede statsministeren.
Man kan mene, hvad man vil om statsministerens brug af de sociale medier, men én ting har hun ret i: Der er faktisk ting, der ikke forandrer sig så meget. Én af dem er danskernes frokostvaner.
Hvis Mette Frederiksen for alvor skulle have iscenesat sig selv som folkelig, havde hun måske haft bedre held med at fokusere på en anden rugbrødsmad. En ny analyse fra Coop Analyse viser nemlig, at 27 procent af dem, der i løbet af de seneste 10 år har spist rugbrød til frokost, også har spist leverpostej.
Det placerer leverpostejen på en solid førsteplads over danskernes favoritpålæg, efterfulgt af andre godter med rødder i dyreriget: ost, æg, spegepølse – og makrel. Spørger man madhistoriker Nina Bauer, er der god grund til, at danskerne er så glade for netop leverpostej.
”Leverpostejen har været populær, lige siden den blev opfundet i 1847,” fortæller hun. Dengang var leverpostej dog ikke allemandseje, men en delikatesse, for hakket kød var forbeholdt dem med herskabskøkkener, hvor personalet kunne findele kødet ved håndkraft.
Med industrialiseringen vandt den fabriksproducerede leverpostej imidlertid frem i befolkningen. Arbejdsdagene blev kortere, og frokostpauserne ligeså, og det betød, at flere måtte skippe måltidet i hjemmet til fordel for en madpakke. ”Leverpostejen er som skabt til madpakken. For det første hænger den fast på brødet, for det andet er den let at pakke ind.”
Med den forklaring kunne det måske tyde på, at leverpostejens popularitet mest af alt skyldes vane og praktik. Men det er ikke tilfældet, mener Nina Bauer.
For mange vil madderne nemlig også vække en følelse af nostalgi. ”De fleste er vokset op med leverpostejmadder. Samtidig er det kendetegnende, at vi spiser det til både hverdag og fest. Tag bare julefrokosten, hvor leverpostejen for de fleste er uundværlig,” siger hun.
På trods af klimamål, kostråd og kødfrie dage tyder alt da også på, at leverpostejen er kommet for at blive. På Nørrebro i København har selv de muslimske halalslagtere taget produktet til sig og reklamerer med kalveleverpostej, ligesom pålægstypen taler ind i tidens trend med at undgå madspild, mener Nina Bauer:
”Det er de færreste, der tænker over det, men leverpostej består jo af indmad, som er et restprodukt. Derfor giver det rigtig god mening at spise også i et bæredygtighedsperspektiv.”