Prøv avisen

Lidt om lyskurve

En lyskurv hejses ned til eftersyn i krydset på Fredensbro i København. Eller hedder det en lyskurve? Foto: Poul Petersen/ Denmark

Hvorfor hedder det egentlig en kurv, og hvorfor er det blevet almindeligt at sige lyskurve?

I Ordbog over det danske Sprog hedder det, at en lyskurv er et i gadekryds ophængt signal, der ved at vise forskelligtfarvet lys regulerer færdslen. En læser har spurgt, hvorfor det hedder en kurv?

Det vil jeg prøve at svare på, men først skal vi diskutere sprogtrafik. Jeg håber nemlig ikke, der er forvirring om, hvordan man passerer et lyskryds, for der er tydeligvis forvirring om navnet på det anlæg, der regulerer trafikken. Det er nemlig blevet mere og mere almindeligt at kalde sådan et anlæg for en lyskurve.

Ordet kurve betyder en krumning, og det kommer af det latinske curvus, der betyder krum. Så selvom lyskurven måske befinder sig ved en krumning af gaden, så er det noget vrøvl. En lyskurve er hvis ordet findes en slags lysbue eller lys, der krummer, hvilket fysisk set er vanskeligt.

Efter en af stormene denne vinter kørte jeg med en taxa. Chaufføren meddelte, at han måtte køre en omvej, for der var et lyskryds, der var blæst ned. Uha, hvis et helt lyskryds blæser ned, så er der kraft i Allan, Bodil eller Carl, eller hvad danske storme ellers bliver kaldt.

LÆS OGSÅ: Stor virak om et lille ord

Vi må tilbage til lyskurven, der ikke er en lyskurve. Den første benævnelse for sådan et anlæg var formentlig trafiklys. Skibsfarten har kendt til lysreguleringer i hundreder af år. Det kunne være i form af store kurve af jern, som rummede brændende kul og var anbragt ved havneindsejlinger. De var forløberne for egentlige fyrtårne. Da jernbanerne rigtigt kom på skinner i anden halvdel af 1800-tallet, blev også de reguleret med forskellige typer af lyssignaler.

Verdens første trafiklys til regulering af trafikken i gader blev ifølge Den Store Danske Encyklopædi sat i drift i 1868 i et vejkryds på Bridge Street i London. Det blev betjent af en politimand, der drejede skiftevis grønne og røde linser ind foran et klart gaslys.

Man kan forestille sig Sherlock Holmes og doktor Watson passere sådan et anlæg i hestevogn, mens Holmes opklarer et mord eller to midt i den grønne bølge eller måske under rødt lys.

Det første elektriske trafiklys kom i USA i 1914, mens Danmark fik sit første trafiklys i krydset Frederiksborggade-Farimagsgade i København i 1928. Siden kom der mange, og mest berømt blev den såkaldte Stoppenålen på Rådhuspladsen.

De første signalanlæg var rejst på stolper med et hoved, der godt kunne ligne en kurv.

Siden er mange lysanlæg ophængt i wirer hen over kørebanerne og kan også ligne kurve, der hænger deroppe over trafikken med deres indhold af røde, gule og grønne æg. Ordet kurv er i øvrigt kommet ind i det danske sprog via det middelneder-tyske korf, som igen kommer fra det latinske corbis.

Corbis betyder noget, der er flettet, ofte en åben beholder, der var fremstillet af vidjer eller grene, og som blev brugt til at bære eller opbevare noget i.

Jeg ved ikke, om det bringer os nærmere en endelig forklaring på oprindelsen af ordet lyskurv, men lysene hænger stadig deroppe i en beholder. Ikke ulig fordums store jernkurve med brændende kul.