Et par dage før juleaften springer cavapropperne mange steder i Spanien. Glæden skyldes, at tusinder er blevet nye millionærer, fordi de har ramt heldet i juleudtrækningen af det nationale lotteri. Udtrækningen kaldes ”Den Fede”, på spansk ”El Gordo”, og det er der virkeligt også tale om, for lotteriet uddeler omkring 20 milliarder kroner i præmier, heraf næsten halvdelen til førstepræmierne.
For at heldet skal ramme dem, tyr mange spaniere i disse dage til en lille barnehelgen. I de fleste lokaler, hvor man kan købe lodsedler, og i masser af spanske hjem hænger der et malet billede eller en lille gipsfigur af Sankt Pancratius. For at bringe held siger overtroen, at billedet eller figuren skal være foræret, og at man skal sætte en kvist persille på billedets eller figurens ansigt.
Der er kun lidt historisk bevismateriale, men til gengæld en masse legender og overleveringer om Pancratius. Men de fleste er enige om, at han blev født et sted i den daværende romerske provins Lilleasien, i dag vel nok det sydlige Tyrkiet eller nordlige Syrien omkring år 290. Hans forældre var velhavende og nød godt af kejserens gunst i Rom. Da både hans mor og far døde tidligt, tog farbroderen Dionysius sig af ham og sørgede for, at han fik en god opdragelse. Cirka år 300 besluttede Dionysius at tage Pancratius med til Rom, hvor familien havde flere besiddelser, og hvor drengen kunne komme i en bedre skole.
De ankom til det romerske imperiums hovedstad, netop som kristenforfølgelserne begyndte at tage til. Tortur og tvangsarbejde forekom i stor udstrækning. Og kejser Diocletian skal omkring år 303 have korsfæstet tusinder af kristne, der nægtede at bede til de hedenske guder, på Arafats bjerg, deriblandt senere kendte helgener som Agnes og Lucia.
Pancratius var fuld af afsky over forfølgelserne og henrettelserne, hvilket fik ham til føle større og større beundring for de kristne. Han lod sig døbe sammen med farbroderen, og de to begyndte at gøre gode gerninger, såsom at hjælpe fattige og syge. Farbroderen faldt væk, men Pancratius fortsatte med sit hjælpearbejde og med at dele ud af sine rigdomme. Og da det kom kejser Diocletian for øre, tilkaldte han drengen for at forsøge at få ham på bedre tanker. Men Pancratius afslog Diocletians tilbud om rigdom og beskyttelse mod at droppe sine kristne idéer. Han var fast i sin tro, og det kom til at koste ham hovedet. Som kun 14-årig blev han halshugget med et sværd ved Via Aurelia i Rom, efter sigende den 12. maj 304, der derefter er blevet Sankt Pancratius' dag.
Omkring år 500 byggedes den første basilika i Rom oven på hans grav. Og i de efterfølgende århundreder blev hans knogler spredt som relikvier ud over den katolske verden. De fleste af dem var helt sikkert uægte, for alle Pancratius' relikvier udgjorde tilsammen 10 hovedskaller og en snes skeletter. Men én af knoglerne nåede formentlig via Tyskland til Seem Kirke ved Ribe, hvor den så vidt vides stadig opbevares.
Hvordan Sankt Pancratius er blevet spaniernes helgen for held i spil er uvist og i hvert fald stik imod den katolske kirke, der havde forbud mod spil. I Spanien bliver han også brugt til at bede om arbejde og godt helbred, hvilket mange må ty til, når de ikke vinder i det fede julelotteri. I andre lande som Frankrig er den hellige Pancratius skytshelgen for unge og førstekommunikanter, og han anråbes også for at lindre hovedpine, kramper og for at hindre mened og falsk vidnesbyrd. Legenden fortæller, at en løgner engang forsøgte at sværge falsk foran Pancratius' grav i Rom, men da han rørte ved gravstenen, frøs hans arm fast, og han faldt død om.